POV International

I vores podcast serie "Det tunge stedbarn: Heavy metal-genrens fødsel" fortælles om heavy metal.genrens fødsel i 1970, og genrens udvikling op gennem 70’erne: èt afsnit for hvert metal-år 1970 til 1979. Men hvem og hvad blev heavy metal- og hård rock-pionerer som Black Sabbath, Led Zeppelin og Deep Purple selv inspireret af? Hvordan udviklede rockmusikken sig i en hårdere retning? I den første af to dele af vores prolog, fortæller vi om populærmusikkens udvikling fra den tidlige rock’n’roll i 50’erne, over den britiske bølge i start- og midt-60’erne og den danske pigtråds-scene i samme periode, frem til psykedelisk beatmusik og hård blues rock i power trio-formatet. Som gæst i programmet har vi Kim Kofod (f. 1947), bedre kendt som “Rockuglen”, der er en essentiel figur på den danske metal scene, hvor hans pladebutik Rockuglen var en institution i hovedstadens metal-miljø fra omkring 1983 og cirka 33 år frem - også som pladeselskab og koncertarrangør. Kim er en af de eneste nulevende personer, der dedikeret har været med hele vejen - fra start-60’er pigtrådsmusikken, hvor han selv spillede i band og oplevede The Beatles live i KB Hallen, over ungdomsoprørets hippie beat i sen-60’erne, den politiske rock i 70’erne, og frem til alskens metal-subgenrer i 80’erne, 90’erne og fremefter. Vi kommer blandt andet ind på: – Chuck Berry og Link Wray, som sætter tingene i gang i 50’erne – Hårdhedens hierarki: The Beatles, The Rolling Stones og The Pretty Things – Pigtråd som ungdommens udtryk og skældsord for forældrene – Overgangen fra pigtråd til beat til psykedelisk rock – Skillelinjen: The Who og Jimi Hendrix går amok, Cream blæser salen omkuld – Blue Cheer skruer op og opfinder “heavy” – Grand Funk åbner porten til masse-publikummet POVcasten om heavy metal-genrens fødsel er godt i gang, og vi er på vej til selve undfangelsen i anden del af prologen!

Vi er på vej ind i det, som POVs politiske redaktør Frank Korsholm forventer bliver SVM-regeringens sidste leveår. I denne juleversion af POVcasten 'Korsholm & Larsen' samtaler han og politisk skribent Bjarke Larsen om regeringens fiaskoer og succeser og ser ind i det kommende år set i det politiske perspektiv. Er der et alternativ til endnu en periode med Mette Frederiksen som statsminister - uanset sammensætningen? Og hvad med Lars Løkke, som alle tilsyneladende hader. Redigering: Jan Eriksen SVM regeringen har netop fejret toårs jubilæum. Spørger man Frank Korsholm og Bjarke Larsen kommer den ikke til at fejre treårs jubilæum. Opbakningen bag regeringstrekløveret, der ved valget i 2022 fik 50,1 pct tilsammen, er nogenlunde fast omkring 30 pct. i Voxmeters meningsmålinger. Det ligner en fiasko. Tager regeringen overhovedet nogle successer med ind i det ny, sidste år? "Ja, det gør de jo på resultattavlen. Regeringen får jo gennemført sine reformer, også med brede flertal. Så det er en succes. Det eneste, der ikke er en succes, er, at de ikke har vælgerne med sig," siger Frank Korsholm i POVcasten. Det skyldes blandt meget andet, at reformerne først virker på et længere sigt, mener Bjarke Larsen. Resultaterne kan ikke ses lige nu og her. Så er det mere håndgribeligt, når regeringen fejler, som f.eks. omkring havvindmølleparken i Nordsøen. Og så er der Moderaterne - klovnebussen i folkemunde - og Lars Løkke Rasmussen. Hvis Moderaterne kommer i Folketinget ved det kommende valg, som mange regner med vil komme i 2025. Hvad så med den tidligere statsminister? Der er ingen i den blå blok, der vil have med Løkke at gøre," siger Korsholm. Og Larsen tilføjer: "De har altid hadet Løkke i den røde blok." "Mette Frederiksen og Løkke tror jeg sådan set svinger meget godt," siger Frank Korsholm. På det seneste har Mette Frederiksen talt dunder om støjen fra krigstrommerne i det østlige Ukraine. En krig, der meget vel kan blive vores krig. Hvis den ikke allerede er det. Kan man vinde et valg på den strategi. Bjarke Larsen er skeptisk. "Poul Nyrup prøvede at lave et statsmandsvalg efter terrorangrebet på de to tårne i New York i 2001. Det tabte han stort på. Man skal på ikke at overvurdere virkning af den slags. Mette Frederiksen er måske lidt mere statsmandagtig end Nyrup, men jeg tvivler på, at den strategi vil virke," siger Bjarke Larsen. Dette og meget mere i denne POVcast:

Selvom det snart er 55 år siden The Beatles stoppede, er de næsten mere populære end nogensinde. Sidst i november er der premiere på Scorseses nye dokumentar 'The Beatles '64'. I denne POVcast møder du et af de mennesker, der var tættest på, da musikverdenen drejede sig om The Beatles akse. Fra 1962 til 1972 var Freda Kelly ansat som sekretær og fanklubleder, først for Brian Epstein - senere efter hans død i 1967 for Apple Corps. Og dermed for The Beatles. Hun var førstehånds vidne til deres, ja, sensationelle udvikling. Da The Beatles var på toppen, blev Freda Kelly i en overskrift kaldt 'Verdens mest eftertragtede kvinde'. Egentlig er Jan Eriksen stoppet som podcaster. Men dette POVcast ekstranummer – og et par andre - har ligget i en digital skuffe, siden han sammen med andre Beatles fans besøgte Liverpool i foråret 2024 – under en rejse arrangeret af den danske Beatles fan, Søren Mathiasen. Ved en spontan indskydelse optog Jan Eriksen en samtale med Freda Kelly i baren på hotel A Hard Day’s Night i det centrale Liverpool. Den er optaget på en telefon og lyden på POVcasten er ikke optimal. Det beklager vi. Alligevel håber vi, at du vil lytte med. Musikken er god. I POVcasten fortæller Freda Kelly, i dag 79, anekdoter om sin tid sammen med The Beatles, der begyndte, da hun igen og igen så dem i den ikoniske musikklub, The Cavern. ”Selvfølgelig var det kærlighed ved første blik. Kvinderne her vil forstå det. Du havde fire flotte fyre på scenen. Med al respekt for andre musikere – nogle gange har du et band med måske to flotte fyre, måske en pæn sanger. I The Beatles så de alle godt ud,” siger hun. Og senere blev de vist meget gode, som Shu-Bi-Dua synger. Hør hende fortælle om: - forskellene mellem de fire beatler indbyrdes. - samarbejdet med manager Brian Epstein. - Epsteins død, der i årene efter har været omgærdet af en vis mystik. - øjeblikket, da hun indså omfanget af vanvittige beatlemania, der kulminerede midt i 60erne. - Magien. - The Fab Fours luner. - festerne, der fulgte i kølvandet på deres færden. - da hun blev fyret af John Lennon. - to af de største oplevelser med The Beatles. - mødet, hvor det lykkedes hende at overbevise George Harrison om, at hun forlod familien The Beatles, og som derfor besluttede at lukke den officielle Beatles-fanklub. POVcasten et mini-indblik i, hvordan The Beatles var som kolleger.

I denne POVcast går politisk redaktør Frank Korsholm og politisk skribent Bjarke Larsen tæt på den grønne trepart - hvad går den ud på, hvad var formålet, og hvorfor ser det ud til, at Mette Frederiksen er tæt på at tabe sit prestigeprojekt på gulvet. Og dermed selve SVM-regeringen, vurderer de to politiske eksperter. Den grønne trepart skal – for nu at citere regeringen selv - understøtte, at der gennem dialog, samtænkning og fælles forpligtelser skabes grundlag for en samlet løsning for fremtidens landbrug i Danmark. Eller sagt på en anden måde. Hvordan begrænser vi landbrugets kvælstofudledning - med landbruget ved hånden? Den grønne trepart består af regeringen, Landbrug & Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening, Fødevareforbundet NNF, Dansk Metal, Dansk Industri og Kommunernes Landsforening. Herudover deltager Concito i treparten som en særskilt videnspart. Men det knirker i samarbejdet. Reelt er de fælles forhandlinger, der skulle være begyndt, kuldsejlet - og minister for den grønne trepart Jeppe Buus er på overarbejde. Hør mere i POVcasten - og læs mere i Frank Korsholms analyse. Hør desuden Frank Korsholm og Bjarke Larsen diskutere om der overhovedet er et parti ved navn Moderaterne tilbage - og desuden sagen om de mange socialdemokratiske borgmestre, der forlader deres poster ved næste kommunalvalg.

Om godt og vel en måned går amerikanerne til valg for at afgøre, om Kamala Harris eller Donald Trump skal trone i Det ovale kontor de kommende fire år. Det er det måske mest omtalte og dramatiske amerikanske valg nogensinde. Hele to gange er potentielle snigmordere mødt frem til vælgermøder tilsyneladende med den intention at dræbe Donald Trump. Som altid kan vælgerne i de såkaldte svingstater med en vis ret føle sig som de mægtigste vælgere i verden. Produktion: Jan Eriksen I denne POVcast har vi besøg af POVs USA-korrespondent og chefredaktør, Annegrethe Rasmussen, som tager temperaturen på den hede valgkamp. Hvordan klarer de to kampagner sig? Hvem gør det bedst? Natten til onsdag 3. oktober så og hørte hun tv-debatten mellem USAs vicepræsidentkandidater, republikaneren D.J. Vance og demokraten Tim Walz. "De var langt mere venlige, jeg vil nærmest sige civiliserede i deres tone, end jeg havde forventet. Langt mindre polariserede, end vi har været vidne til i denne valgkamp,” siger Annegrethe Rasmussen, der kalder debatten en positiv overraskelse. Når det gælder spørgsmålet, om vicepræsidentkandidaterne ville kunne optræde troværdigt som præsident, hvis det skulle blive nødvendigt, "ja, der gjorde J.D. Vance det bedst. Man havde fornemmelse af, at han faktisk ville gøre det bedre end Trump som præsident. Han virkede professionel. På form og stil klarede han sig bedst, "siger Annegrethe Rasmussen - men nævner dog en meningsundersøgelse, foretaget af CNN, der viser det modsatte resultat. Valget i USA - svingstaterne Som altid i valgkampen i USA er der maksimalt fokus på svingstaterne. Denne gang handler det om Arizona, Georgia, Michigan, Wisconsin, North Carolina, Pennsylvania og Nevada. I POVcasten forklarer Annegrethe Rasmussen, hvad svingstaterne er, og hvorfor, de er så betydningsfulde, at de to præsidentkandidater kun deltager i vælgermøder/rallys i disse stater. "Hvis man barberer hele spørgsmålet om de syv stater ned, så hedder det Pennsylvania. Det er der, slaget skal stå," siger Annegrethe Rasmussen. Som politiske eksperter verden over lærte POVs chefredaktør af valget i 2016, der som bekendt til alles overraskelse blev vundet af Donald Trump, at man skal passe på med at spå om resultatet. Men hun tør godt komme med et forsigtigt bud på, hvad der kan blive den afgørende faktor. "Med den kendte spindoktor James Carvilles ord, "It's the economy, stupid". Jeg tror stadigvæk, at den, der bedst formår at overbevise vælgerne om, at de kan gøre noget ved amerikanernes økonomi vil vinde. Der er kommet nogle overraskende meningsmålinger, der viser, at Kamala Harris har halet ind på Trump, når det gælder økonomi. Med en anden amerikansk valg-kliché: "Are you better off now than four years ago?" Hvis Harris kan overbevise vælgerne om, at de har det bedre nu end for fire år siden, har hun en god chance for at vinde." Og så har Rasmussen en lille nyhed om det tidligere præsidentpar George W. og Laura Bush, og hvor de står i forhold til valget. Hør meget mere i denne POVcast.