Velfærdsprofeten

Forskning viser, at brugererfaringer kan være med til at nedbryde stigma og skabe en mere inkluderende og refleksiv praksis.   Denne episode af Velfærdsprofeten handler om brugererfaringer blandt professionelle. En ny undersøgelse blandt danske socialrådgiverstuderende viser nemlig, at 69 procent personligt har oplevet et eller flere alvorlige sociale problemer.    Undersøgelsen er lavet af Merete Monrad, der ph.d. og lektor ved Aalborg Universitet og velfærdsprofeten Lotte Andersen (som også er lektor ved Videreuddannelsen på Københavns Professionshøjskole) i fællesskab.    Lotte optræder derfor i denne anledning som ekspert og flytter derfor over på den anden side af mikrofonerne sammen med Merete for at lade sig interviewe af Stine Rahr Bruzelius, der blandt andet stiller spørgsmålet: Hvordan får de professionelles egne erfaringer betydning for deres daglige arbejde og syn på borgerne?    På ekspertsiden finder vi også ph.d.-studerende Karina Stjernegaard fra Syddansk Universitet, der forsker i, hvordan professionelle med brugererfaringer indenfor psykiatrien oplever og håndterer 'sociale dramaer'. Karina fortæller, hvordan brugererfaringer kan være med til at nedbryde stigma, udfordre stereotype forestillinger og skabe en mere inkluderende og refleksiv praksis.    Sammen ser de tre eksperter og værten også nærmere på, hvordan denne form for viden kan påvirke – og måske ligefrem styrke – både fagligheden og fællesskabet i velfærdsprofessionerne.

Hvordan navigerer udsatte borgere i en stadig mere digitaliseret offentlig sektor? Mindst én ud af fire voksne borgere i Danmark kæmper med de digitale krav, og det kan føre til øget marginalisering af de allerede udsatte. Danmark er et af de mest digitaliserede lande i verden, men mindst én ud af fire voksne borgere kæmper med de digitale krav, der følger med. For dem, der allerede befinder sig i en udsat position, kan digitaliseringen af velfærdsstaten skabe endnu flere barrierer – og i værste fald føre til øget marginalisering.   I denne episode vi skarpt på de udfordringer, som digitale velfærdsløsninger skaber for udsatte borgere.   Til formålet har velfærdsprofeterne inviteret to gæster i podcaststudiet: Lektor og ph.d. Stella Mia Sieling-Monas ved socialrådgiveruddannelsen på Københavns Professionshøjskole, hvor hun forsker i digitalisering af velfærdsstaten og undersøger, hvilke konsekvenser det har for både borgere og fagprofessionelle – samt Sofie Bach Lundgaard, daglig leder af caféen Grace, der drives af Blå Kors.   Grace er dog mere end bare en café. Det er et fristed for hjemløse og andre udsatte borgere. Her kan de kan få mad, varme og ikke mindst hjælp til at navigere i den digitale verden. Café Grace er dermed et eksempel på, hvordan lokal støtte kan gøre en forskel.   I episoden deler Sofie sine erfaringer med at hjælpe hjemløse med digitale udfordringer. Det giver anledning til at diskutere behovet for håndholdt støtte og personlige hjælpere samt opkvalificering af frivillige og professionelle. Desuden fremhæves vigtigheden af alternativer til de digitale løsninger, når borgere har behov for at kommunikere med offentlige myndigheder.   Det gennemgående spørgsmål er: Hvordan sikrer vi, at ingen lades i stikken i den digitale omstilling af velfærdsstaten?

Hvordan kan vi som voksne støtte børn i deres navigering af komplekse valg og følelser? Det spørgsmål er omdrejningspunktet for denne episode af podcasten Velfærdsprofeten, hvor værterne Lotte Andersen og Stine Rahr Bruzelius dykker ned i børns tøven og de affektive processer, der ligger bag. Valgbaseret pædagogik og børns beslutningsprocesser I denne episode undersøger Velfærdsprofeten, hvordan valgbaseret pædagogik påvirker børns beslutningsprocesser og sociale dynamikker. Værterne sætter fokus på børns overgange fra skoleliv til fritidsklub og diskuterer, hvordan tøven kan forstås som en måde for børn at navigere i de voksnes organisering af deres skole- og fritidsliv. Derfor har de inviteret lektor og ph.d. Sofie Sauzet fra Københavns Professionshøjskole i studiet. Sofie Sauzet forsker i børns tøven som en affektiv praksis og deler sine indsigter om, hvordan børn navigerer mellem tilknytning og løsrivelse i deres daglige uddannelsesliv. Hvordan kan vi støtte børn? Podcasten giver også konkrete råd til, hvordan voksne kan støtte børn i deres navigering af komplekse valg og følelser. Det handler om at skabe pædagogiske miljøer, der anerkender og respekterer børns affektive udtryk, og om at være opmærksom på de subtile tegn på tøven. Lyt med Lyt med til denne episode af Velfærdsprofeten og få nye perspektiver på, hvordan vi kan støtte børn i deres komplekse følelsesliv og beslutningsprocesser.

Compassion i det professionelle arbejdsliv defineres som evnen til at rumme og være der for borgere, som har svære følelser eller befinder sig i vanskelige situationer. Forskning på området har vist, at træning i compassion kan hjælpe den professionelle til at forbinde sig til et andet menneske uden at blive overvældet af den pågældendes lidelse.   Men hvordan hænger træning i compassion egentlig sammen med stress, forråelse og udbrændthed? Er det en løsning, et svar eller måske et supplement? Hvad kan compassion egentlig tilbyde i en tid, hvor velfærdssektoren – og især den professionelle omsorg – er presset?   I denne episode af Velfærdsprofeten zoomer værterne Lotte Andersen og Stine Rahr Bruzelius ind på denne særlige disciplin, der ifølge forskningen på området har potentiale til at påvirke både vores professionelle og personlige virke. Det handler kort fortalt om at udvikle evnen til at passe på sig selv og andre.   Til at kaste lys over temaet har velfærdsprofeterne inviteret to eksperter i podcaststudiet: Nanja Holland Hansen, psykolog og ph.d. med speciale indenfor compassion og mental sundhed – samt Katinka Anna Fomsgaard Kjær, der er oversygeplejerske på H.C. Andersen Børne- og Ungehospital.

I denne episode af Velfærdsprofeten dykker værterne Stine Rahr Bruzelius og Lotte Andersen ned i konceptet bag Uddannelseshospitalet på Nordsjællands Hospital i Frederikssund.    Uddannelseshospitalet er et medicinsk afsnit med 22 sengepladser. Det blev etableret i 2020 som et praksislaboratorium i samarbejde mellem Københavns Professionshøjskole, Frederikssund Kommune, Halsnæs Kommune, Center for Sundhedsfaglig Forskning (UCSF), Dansk Sygeplejeråd, Region Hovedstaden og Nordsjællands Hospital. 144 sygeplejerskestuderende har gennem de sidste fire år været i praktik på Uddannelseshospitalet. Det særlige ved Uddannelseshospitalet er, at undervisere fra Københavns Professionshøjskole er til stede på afsnittet og deltager aktivt i den kliniske del af uddannelsen. Det giver de sygeplejerskestuderende mulighed for at kombinere teori og praksis på en unik måde, som har vist sig at øge de studerendes motivation og faglige sikkerhed markant. Følgeforskningen viser, at uddannelseshospitalet ikke kun gavner de studerende, men også bidrager til en kvalitetsforøgelse i klinisk praksis.  understreger, at samarbejdet mellem uddannelsesinstitution og klinisk praksis skaber en dynamisk læringskultur, hvor både studerende og personale kontinuerligt udvikler deres kompetencer. I udsendelsen fortæller lektor og ph.d. Lotte Evron om, hendes erfaringer med at deltage som underviser på projektet, mens Lektor og ph.d. Karin Højbjerg, deler pointer fra følgeforskningen. Du kan også høre de sygeplejerskestuderende Sanne Hansen og Katrine Bundgaard fortælle om deres erfaringer om at være studerende på et uddannelseshospital.