Brainstorm

Pumpet - og psykisk sårbar? Sådan påvirker testosteron din psyke

Testosteron bliver ofte fremstillet som selve essensen af maskulinitet: styrke, sexlyst, selvtillid, drive. Men forskning peger på, at testosteron også kan have en psykisk skyggeside. For eksempel har mænd, der har brugt anabolske steroider, oftere symptomer på depression og angst. Men hvorfor? Hvad sker der i hjernen, når man udsætter sin krop for høje doser af testosteron?  I denne episode dykker vi ned i, hvad der sker i hjernen, når testosteronniveauet skrues helt op - og hvordan det kan påvirke psyken. Vi følger sporene fra 1800-tallets laboratorier til nutidens fitnesscentre og hjernescanninger af norske bodybuildere.  Vi runder blandt andet: * Verdens måske første ‘testmaxx’er’ og hans særlige testosteron-cocktail brygget på knuste dyretestikler.  * Hvad der sker med forbindelserne i hjernen, når man indtager meget testosteron. * Hvordan kunstigt testosteron påvirker din naturlige testosteronproduktion. Episoden er del to i vores miniserie om testosteron. Hvis du ikke har hørt del et, kan du lytte til den først - og blive klogere på TikTok-trenden ‘testosteronmaxxing’, og om testosteron virkelig er det mirakelmiddel, videoerne lover. Den hedder ‘Testosteron-tilskud: Mirakelmiddel, maskulin myte eller farlig trend?’. Medvirkende:  * Jon Jarløv Rasmussen, speciallæge i endokrinologi og postdoc Rigshospitalet og Holbæk Sygehus * Astrid Bjørnebekk, seniorforsker ved Oslo Universitetshospital og leder af forskningsprojektet ‘Langvarig bruk av anabole androgene steroider - effekter på hjerne, hjerte og mental helse’ Redaktion * Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Eva Berg Søndergaard, Christoffer Bjerre og Benjamin D'Souza Studier, vi nævner i episoden: * Norsk studie om forbindelserne i hjernen på brugere af anabolske steroider   [https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S2213158216302224] * Norsk studie om strukturelle forandringer ved langvarig brug af anabolske steroider  [https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/30955206/] * Det danske registerstudie om depression og angst [https://onlinelibrary.wiley.com/doi/10.1002/da.23287] * Jon Jarløv Rasmussens studie om steroidbrugeres livskvalitet [https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/37708363/] * To studier om sammenhæng mellem at tage steroider og at have psykiske problemer eller få ændringer i, hvor godt hjernen fungerer - dette [https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/16356691/] og dette [https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/18599224/]. * Harvard-forsøget fra 90’erne om testosteron og aggrresion [https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/8855834/] * Brown-Séquards artikel om sit testosteron-eksperiment i 1889 [https://www.sciencedirect.com/science/article/abs/pii/S0140673600641181] * Forskerne, der prøvede at eftergøre hans eksperiment [https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/12463999/]   Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.

Vanvittige hjerner: Hvad kan kvinden uden frygt og manden uden minder lære os?

Forestil dig, at ét eneste menneske kan ændre det, vi troede, vi vidste om hjernen. Ikke hundrede mennesker - ikke tusind - bare ét. I denne episode møder du to personer, der har gjort præcis det. De går under deres initialer H.M. og S.M.  H.M. og S.M. har ingen superkræfter, men deres hjerner er så sjældne, at nogle af verdens fremmeste forskere bruger dem som nøgler til at forstå to af de funktioner i hjernen, der har allerstørst betydning for, hvem vi er: Hukommelse og frygt. H.M. og S.M.’s historier er fascinerende, grænseoverskridende - og til tider uhyggelige. Prisen for at være to af hjerneforskningens største rockstjerner indenfor case-studier er nemlig høj, og H.M. og S.M. har begge to betalt med deres hjernes ve og vel. Lyt med, når vi i dette afsnit af Brainstorm går på opdagelse i frygt: Hvad sker der, når et menneske ikke kan føle frygt? Hvor i hjernen starter panikresponsen egentlig - og hvorfor bliver det ubehageligt, når nogen står for tæt på? I episoden folder vi også hjernens hukommelsessystemer ud: Vores evne til at huske fakta og begivenheder, arbejdshukommelsen og den skjulte kropslige hukommelse. Du får også svar på, hvad der sker, når én af dem pludselig forsvinder. _ Medvirkende * Mikael Palner, lektor, Klinisk Institut, Syddansk Universitet Redaktion * Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Eva Berg Søndergaard, Christoffer Bjerre og Benjamin D'Souza Studier der er brugt i episoden * Brenda Milners første studie af Henry Molaison fra 1957 [https://pmc.ncbi.nlm.nih.gov/articles/PMC497229/]  * Studie fra 90’erne, der viser store ødelæggelser af Henrys hjerne [https://www.jneurosci.org/content/17/10/3964.short] * Bog om, hvad bl.a. Henry Molaisons hjerne har lært os om hukommelse [https://www.amazon.com/Cognitive-Psychology-Brain-Edward-Smith/dp/0131825089]  * Studie, hvor S.M blev udsat for edderkopper, slanger, spøgelseshus og uhyggelige film [https://www.cell.com/current-biology/fulltext/S0960-9822(10)01508-3] * Studie om S.M.’s frygt for at indånde carbondioxid [https://www.nature.com/articles/nn.3323.epdf?sharing_token=Y6b-qh2-k61wWOVNCEFsRdRgN0jAjWel9jnR3ZoTv0Pv9IIyDAsI5Y5INFQCTNqcdLnaID_lnsUaDp_If6P17rLNYz8t5_7PhwDHEseTHSK-lKmqHAWOmBlVWXDvsqWP0FmjVik21Yk1CPpkTi6lsLekvBoBiHdMN-pCr9UkAtBFt5MhgRR0_m7GaSSd_gBox36zkvWHSZoAL_-LAUoAk5f_RUHALjW-9bTlANIilu70dthRvNDJfTaE6F8zhy6vPZSwgbXa0e_sFWB4Bef6iCoNfN351uPpFd53lhzCyPY%3D&tracking_referrer=www.bbc.com] Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.

Testosteron-tilskud: Mirakelmiddel, maskulin myte eller farlig trend?

Testosteron er det nok mest hypede hormon på nettet lige nu. TikTok og YouTube flyder over med videoer, der lover, at du kan ‘maxxe’ dit testosteron og fikse alt fra træthed og topmave til dårligt selvværd og depression.  I denne episode går vi derfor på jagt i hormonsystemets krinkelkroge og den maskuline hjerne for at undersøge, om der er noget om hypen. Giver det mening at booste sit testosteron - og hvad gør det egentlig ved din hjerne?  Der er for eksempel forskning, der peger på, at testosteron i visse tilfælde kan påvirke humør, energiniveau - og det mentale velvære i bred forstand.  Men er testosterone-maxxing, som det hedder, så en genvej til det gode liv? Eller er det et hormonelt minefelt, du skal træde varsomt i? Det forsøger vi at finde svaret på i denne uges episode.        Medvirkende * Claus Højbjerg Gravholt, overlæge og klinisk professor, Institut for Klinisk Medicin - Hormon- og Knoglesygdomme, Aarhus Universitet Redaktion * Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Eva Berg Søndergaard, Christoffer Bjerre og Benjamin D'Souza Relevante studier: * Studier om effekterne af testosterontilskud hos mænd med testosteronmangel: * https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/39973943/ [https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/39973943/] * https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/29562364/ [https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/29562364/] * https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/27241317/ [https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/27241317/] * https://link.springer.com/chapter/10.1007/978-3-031-31501-5_17 [https://link.springer.com/chapter/10.1007/978-3-031-31501-5_17] * https://www.liebertpub.com/doi/10.1089/andro.2022.0021 [https://www.liebertpub.com/doi/10.1089/andro.2022.0021] * https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/26886521 [https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/26886521] * The European Male Aging Study [https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/18270261] * Studie, der finder, at livsstilsfaktorer har større effekt på testosteron end alder [https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/34811785]  Andre kilder * Sundhed.dk [http://Sundhed.dk] (her [https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/endokrinologi/tilstande-og-sygdomme/diverse/testosteronbehandling/] og her [https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/sundhedsoplysning/medicininformationer/laegemidler/testosteronbehandling/]) * Artikel om testosteronbehanlding på Videnskab.dk [https://videnskab.dk/krop-sundhed/yngre-maend-bruger-testosteronbehandling-i-haabet-om-bedre-humoer-og-stoerre-muskler-men-en-anden-loesning-kan-vaere-sundere/]  Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.

Generationstraumer: Når dine forældres traumer skjuler sig i dine gener

* Hvorfor har jeg ikke tillid til andre mennesker?  * Hvorfor får jeg angst over tanken om at blive forladt? * Hvorfor bliver jeg så hurtigt vred? * Hvorfor kører mit stressniveau så hurtigt op?  Nogle gange føler vi ting, og reagerer på måder, der ikke er helt logiske. Det kan føles som om, kroppen husker noget, vi ikke selv har oplevet. Og det kan der være en god grund til. Epigenetisk forskning peger nemlig på, at forklaringen måske slet ikke i vores eget liv - men har været skrevet ind i vores gener lige fra fødslen. Sådan lyder teorien indenfor den epigenetiske forskning i generationstraumer: Dine forældres og måske bedsteforældres sætter aftryk i dit epigenom, og det påvirker, hvordan du reagerer på modgang. I dette afsnit af Brainstorm dykker vi ned i epigenetikkens fascinerende verden og undersøger, hvad den kan fortælle os om generationstraumer.  Vi søger svar på, hvilke slags traumer, der går i arv og på hvor mange generationer, arven strækker sig over. Vi rejser også fra efterkrigstidens børn af Holocaust-overlevere, til det store gennembrud i år 2000, hvor menneskets genom blev kortlagt - og helt ind i cellernes maskinrum, hvor epigenetikken sidder som små kontakter, der tænder og slukker for vores gener. _ Medvirkende * Line Hjort, postdoc, Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research, Københavns Universitet Redaktion * Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Eva Berg Søndergaard, Christoffer Bjerre og Benjamin D'Souza Studier, vi nævner i afsnittet * Tidligt Yehuda-studie om lavere kortisol hos Holocaust-ofre og deres børn [https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/11750777/] * Yehudas 2016-studie om epigenetiske ændringer i Holocaust-ofre og deres børn [https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/26410355/] * Line Hjorts studie om PTSD-ramte mødre i Kosovo [https://onlinelibrary.wiley.com/doi/10.1002/smi.3131] * Muse-studie om hanmus og duften af kirsbærblomster [https://www.nature.com/articles/nature.2013.14272] * Line Hjort-studie om familieterapi og kortisolniveauer  [https://onlinelibrary.wiley.com/doi/10.1002/brb3.70029] * Videnskabeligt review om epigenetisk arv i ormen C.elegans [https://epigeneticsandchromatin.biomedcentral.com/articles/10.1186/1756-8935-7-6#Sec13] Andre kilder * Systematisk gennemgang af forskningen i traumer blandt børn af Holocaust-ofre [https://pmc.ncbi.nlm.nih.gov/articles/PMC6720013/] * Studie om psykiske lidelser blandt børn af Holocaust-ofre [https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/27642804/] * Scientific American-artikel der dykker ned i Rachel Yehudas forskning [https://www.scientificamerican.com/article/how-parents-rsquo-trauma-leaves-biological-traces-in-children/] * Review-artikel om miljø-faktorer, der påvirker børns epigenetik [https://www.nature.com/articles/s42003-021-02316-6#Sec1] Det her kan du også tjekke ud * Videoindslag om Marylin Sinclair og andre børn af Holocaust-overlevere [https://www.youtube.com/watch?v=IaOwtyOJkWQ] Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.

Vanvid eller videnskab: To historiske hjerneforsøg, der ikke var gået i dag

Du ved sikkert, at mennesker og dyr, der er med i videnskabelige studier, ikke må lide unødvendig skade.  Forskere skal leve op til strenge regler og krav, der beskytter forsøgsdeltagerne og forsøgsdyrene. Men hvis vi sætter os ind i tidsmaskinen og flyver omkring 130 år tilbage i tiden, så virkeligheden noget anderledes ud. Grænserne for, hvad man kunne tillade sig i videnskabens navn, var langt mere flydende. Derfor blev der eksperimenteret frit - på dyr, og nogle gange på mennesker, der ikke anede, hvad de gik ind til.  Vi har været på tur i videnskabens mørke arkiver og fundet to historiske eksperimenter frem, der både fascinerer, frastøder og gør os klogere.  I denne episode kan du høre om forsøgene. Både om de dystre og grumme eksperimenter i sig selv - men også om de to forskere bag.  For bag deres skræmmende metoder gemmer sig en utæmmelig nysgerrighed, en vild kreativitet og et fremsyn, der har gjort dem til pionerer inden for deres felt - og sikret, at deres forsøg stadig bliver husket i dag. Lyt med og hør, hvad de to forskere gjorde, og hvorfor, det var vigtigt. Spoiler-alert: Det handler om frygt og søvn… _ Medvirkende * Mikael Palner, lektor, Klinisk Institut, Syddansk Universitet og forsker, Neurobiologisk Forskningsenhed, Rigshospitalet * Poul Jørgen Jennum, professor i klinisk neurofysiologi, Institut for Klinisk Medicin, Københavns Universitet Redaktion * Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Eva Berg Søndergaard, Christoffer Bjerre og Benjamin D'Souza Studier, vi nævner i podcasten * Studie om myelins forbindelse til søvn [https://pmc.ncbi.nlm.nih.gov/articles/PMC6771952/] Andre kilder, vi har brugt * Videnskabelig artikel om søvnforskningens pioneer  [https://academic.oup.com/sleep/article-abstract/20/7/570/2732145?redirectedFrom=fulltext] * ‘Letter to the editor’ (kort faglig kommentar) om Maria Manasseina  [https://onlinelibrary.wiley.com/doi/epdf/10.1111/j.1365-2869.1994.tb00117.x] * Videnskabelig artikel om Maria Manasseinas liv [https://www.tandfonline.com/doi/abs/10.1080/09647040802200309] * New York Times-artikel om børn med fobier [https://www.nytimes.com/2004/01/20/health/experts-try-fast-track-fix-for-children-with-phobias.html] * Videnskabelig gennemgang af Lille Albert-studiet [https://users.sussex.ac.uk/~grahamh/RM1web/Classic%20papers/Harris1979.pdf] * Studie, der prøver at afsløre Lille Alberts identitet [https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/25197838/] * Videnskabelig artikel om videnskabsetikkens historie [https://journals.lww.com/annals-of-medicine-and-surgery/fulltext/2024/05000/ethics_in_scientific_research__a_lens_into_its.10.aspx] Det her kan du også tjekke ud * Maleriet ‘The Nightmare’ fra 1781 [https://en.wikipedia.org/wiki/The_Nightmare#/media/File:Johann_Heinrich_F%C3%BCssli_-_The_Nightmare_55.5.A-d1-2019-04-15.jpg] * Videoklip fra Lille Albert-eksperimentet [https://www.youtube.com/watch?v=5duLMjaTL0U] * Mikael Palners Videnskab.dk-artikel om, hvordan du kan aflære angst [https://videnskab.dk/krop-sundhed/angst-gemmer-sig-i-din-hjerne-kan-du-aflaere-den-igen/] * Videnskab.dk-serie, hvor forskere fortæller om deres sværeste etiske dilemmaer [https://videnskab.dk/serie/forskernes-svaereste-dilemmaer/] Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.