
Daniels Jul
Podcast von RadioPlay
Nimm diesen Podcast mit

Mehr als 1 Million Hörer*innen
Du wirst Podimo lieben und damit bist du nicht allein
Mit 4,7 Sternen im App Store bewertet
Alle Folgen
102 Folgen
To mænd i badeshorts, en mikrofon og alt for tidlig julestemning – hvad kan gå galt? Daniels Jul er tilbage – denne gang iført badebukser. Vi juler løs midt i sensommeren og snakker om, hvornår det egentlig er okay at starte med julekalendere, og hvilke man skal begynde med. Vi vender årets kommende julekalendere, drømmer om genudsendelser og vender den kommende sæson af julepodcasten. Men kan man egentlig komme i julestemning, mens man stadig lugter af solcreme? Vi giver julehyggen et skud – og så lyttes vi ved igen til efteråret!

I aften er det juleaften, nu’ der ikke længe til – og hvilken bedre måde at fejre denne magiske aften end i herligt selskab med den altid charmerende James Price? Sammen sætter vi os til bords for at tale om alt det, der gør julen helt speciel. Vi deler vidunderlige minder om gamle julekalendere, der har bragt smil og nostalgi frem år efter år, og tager på en rejse gennem julens traditioner – både de velkendte og de mere utraditionelle. James fortæller også om en særlig anderledes jul under de franske himmelstrøg, hvor maden, stemningen og oplevelserne satte et helt unikt præg på højtiden. Vi dykker ned i, hvad der gør juleaften til noget særligt, og hvordan vi hver især skaber magiske øjeblikke for vores nærmeste. Så læn dig tilbage, lad julefreden sænke sig, og nyd denne hyggelige samtale fuld af gode historier, varme grin og ægte julestemning. Rigtig god fornøjelse – og en glædelig jul til jer alle! Gæst: James Price

Mange har været på sammenbruddets rand i forbindelse med tilberedningen af årets vigtigste måltid – julemiddagen. Det er her, hvor køkkenet forvandles til en slagmark, og frygten for bløde svær, brændte brune kartofler eller en tør flæskesteg kan få selv de mest rutinerede til at svede. Men de tider er nu forbi! I denne episode har jeg allieret mig med den karismatiske og dygtige kendiskok Umut Sakarya, som guider os igennem julemåltidets strabadser med masser af tips og tricks. Sammen dykker vi ned i, hvordan du kan få styr på alle de klassiske juleelementer og samtidig bevare både roen og det gode humør. Med Umuts ekspertise ved din side behøver du aldrig igen bekymre dig om en mislykket julemiddag. Så sæt dig til rette, lad dig inspirere, og gør dig klar til at imponere hele familien med den perfekte julemenu. Rigtig god fornøjelse og god jul! Gæst: Umut Sakarya.

Pyntningen af juletræet og julebordet er næsten ceremonielt i de fleste hjem – en vigtig tradition, der skaber rammen for den perfekte julestemning. Men nogle gange kan det være svært at finde den helt rigtige kreative gnist. Derfor har jeg inviteret Sabina fra Instagram-profilen @sabinasverden med, for hun er ekspert i hjemmelavet julepynt og kreative idéer, der gør julepynten både personlig og unik. I selskab med Sabina får du masser af inspiration til, hvordan du kan gøre både træet og bordet ekstra særligt i år – uanset om du er til det klassiske eller noget mere moderne. Med hendes kreative tips og tricks kan du skabe en magisk julestemning i dit hjem. Rigtig god fornøjelse og god jul! Gæst: Sabina Therese Haysen

Julen er børnenes fest, og det må vi aldrig glemme, selvom julen ofte også kan være en tid fyldt med stress og mange praktiske opgaver. Midt i gaveræs, julebag og familiemiddage er det vigtigt at huske på, hvad der virkelig betyder noget- at skabe magiske øjeblikke og nærvær for børnene. I denne episode tager jeg en god og inspirerende snak med Line, som står bag den kreative Instagram-profil @diydanmark, hvor hun deler sine mange idéer til hyggelige juleaktiviteter for hele familien. Derudover har jeg inviteret børneekspert Sofie fra Nordic Parenting med i studiet til at dele sine bedste råd om, hvordan vi kan gøre julen til en tid, hvor børnene føler sig set og hørt, samtidig med at vi som forældre passer på os selv. Jeg håber, I vil nyde samtalen, finde inspiration til jeres egen jul og mærke den ægte julestemning. Rigtig god fornøjelse og god jul! Gæst: Line fra @diydanmark og Sofie Münster fra Nordic Parenting