
Det Rigtige Danmarks radio
Podcast von 24syv
Nimm diesen Podcast mit

Mehr als 1 Million Hörer*innen
Du wirst Podimo lieben und damit bist du nicht allein
Mit 4,7 Sternen im App Store bewertet
Alle Folgen
61 Folgen
Vi sender nu for sidste gang. Det er blevet til lige knap 60 udsendelser med danskere ude fra landet, ude fra Produktionsdanmark, ude fra virkeligheden, som har delt de udfordringer og levevis, som dem inde i byerne sjældent hører om eller kender til. I vores sidste udsendelse har vi inviteret Steen Møller fra Friland med i studiet. Han var også med i årets første udsendelse, og ham tænker vi er den rette til at spille programmet ud med sine ofte vise ord. Vi takker jer lyttere for jeres engagement og jeres tid.

Niels havde tiltro til Støjbergs politiske projekt op til valget. Men den tiltro faldt i takt med valgkampen, hvor den konkrete politik, der skulle hjælpe Udkants- og Produktionsdanmark, var mangelfuld. Niels’ stemme endte med at gå til Morten Messerschmidt. Trods deres forskelligheder, synes Niels, at Morten havde flere visioner og stærkere ideologi end Inger. Men kan og vil Morten Messerschmidt hjælpe med de udfordringer, som Niels, og mange andre af vores tidligere gæster, oplever i Udkants- og Produktionsdanmark? Derudover skal vi tale med relativt nyvalgte til Folketinget, Steffen Larsen, som i dag sidder på borgen for Liberal Alliance. Steffen er en af de få med praktisk erhvervserfaring i Christiansborg. Han er el-installatør og har bl.a. bygget svinefarme. Han er oprindeligt fra Kolding, men i dag bor han i København. Ham skal vi også diskutere Udkants- og Produktionsdanmark med, og så skal vi diskutere visioner og fremtid for det borgerlige Danmark.

Jesper Antonsen, murermester fra Vinkel, og Pernille Rosenbæk, selvstændig inden for naturmedicin og coaching i Silkeborg, er i dag kommet i studie for at diskutere woke-isme og maskulinitet. Er danske mænd blevet for umaskuline, og er det et problem? Er woke-ismen farlig for vores samfund? Kaprer den opmærksomheden til ulempe for andre meget vigtigere ting i vores samfund? Det har vores to gæster i dag klare holdninger til, og det skal vi diskutere, blandt andre ting, i dag.

Mike Bunde Jensen er journalist- og presseansvarlig i Vesthimmerlands Kommune. Han er selv vokset op i Strandby i Vesthimmerlands Kommune, og kender derfor indgående til området og hverdagen i den del af Danmark. Niels og Mike er altså begge vokset op, og bor stadig, i Udkantsdanmark. Begge i Vesthimmerlands Kommune. De er bare fra to forskellige generationer. Ser den yngre (Mike) og ældre (Niels) generation af udkantsbeboere egentlig ens på de aktuelle udfordringer for Udkantsdanmark? Er der forskel i optimismen eller pessimismen for fremtiden? Det undersøger vi i dagens udsendelse.

Magtkritik er et nøgleord for dette program, og bliver dagligt fremlagt af Niels såvel som vores gæster. Kritik af centraladministrationen, systemet, kommunerne, den akademiske overklasse, meningsløse regler osv. I dag har vi så besøg af Michael Schultz, fysioterapeut og jurist fra Aalborg og Claus Hancke, speciallæge i almen medicin fra Virum. De har de seneste par år været meget optaget af covid-19. Et for mange et overstået kapitel, selvom der er masser af ubesvarede spørgsmål omkring håndteringen af corona. I Sverige har man eksempelvis haft en coronakommission til at granske deres regerings håndtering af virussen. Bør vi også have det i Danmark? Michael og Claus åbner i hvert fald en form for indledende fase til en granskning af vores regerings håndtering af corona samt andre instanser. Og den er fyldt med magtkritik. For ifølge vores gæster er håndteringen ikke proportionel med farligheden ved coronaen. En holdning, der er ved at blive mere og mere anerkendt.