Psykologi og eksistens

"Til syvende og sidst burde et menneske ikke spørge, hvad meningen med dets liv er, mennesket må hellere indse, at det selv spørges." Dette er en af de konklusioner, Viktor E. Frankl drager i logoterapien, som han udviklede på baggrund af tre års erfaring som koncentrationslejrfange. Det var viljen til at få sine teorier udbredt, der gav ham den mening med livet, der ifølge ham selv gjorde, at han overlevede under de umenneskelige vilkår. Logoterapien fremhæver viljen til mening som menneskets væsentligste drivkraft i modsætning til Freuds viljen til lyst og Adlers viljen til magt. Den bygger på den moderne eksistentialisme, der tager udgangspunkt i menneskets frie valg og ansvar frem for at opfatte det maskinelt, som determineret af arv og miljø. Logoterapien, som i dag udøves på talrige klinikker verden over, beskrives klart og enkelt i bogens 2. halvdel, mens 1. del beskriver Frankls oplevelser som koncentrationslejrfange; en rystende beskrivelse ikke mindst på grund af den nøgterne og analyserende form i fremstillingen. Psykologi og eksistens (Ttrotzdem Ja zum Leben sagen) er en af de få bøger, der konstant har været på markedet siden udgivelsen i 1947, genoptrykt i utallige oplag, og på bibliotekerne står lånerne fortsat i kø for at låne den. Den er solgt verden over i millionoplag og er listet som en af de ti mest indflydelsesrige bøger i USA. "En på én gang skrækindjagende og yderst væsentlig bog." – Johannes Sløk "En fængslende syntese af psykiatri og almindelig menneskekundskab, etik og livsfilosofi ... særdeles velskreven." – K. Grue Sørensen, Berlingske Tidende