Vibe coding, workslop, skygge AI og sære dimser
Foråret er kommet - og AI Opdatering er tilbage efter lidt vinterferie og influenzasæson. I denne episode af Edutasia / Nylediges podcast om AI til arbejde og fritid dykker Adam ned i en række begreber eller trends, vi ser omkring AI i denne tid, og vi starter med kodning. At bruge AI til at kode har været noget, programmører har gjort længe, men i de sidste måneder har det at kode - selv når man ikke KAN kode - fået noget, der ligner et folkeligt gennembrud. Det kan være gennem tjenester som Claude Code, Codex fra OpenAI eller Googles Antigravity platform. De her systemer er ikke perfekte, men som ikke-koder er det ret overbevisende, hvad man kan lave i dem.
Codex: https://chatgpt.com/codex [https://chatgpt.com/codex] Antigravity:
https://antigravity.google/
Claude Code: https://claude.com/product/claude-code [https://claude.com/product/claude-code]
Men hvad sker der, når AI bliver så god til at tænke, skrive, kode, tegne etc.? Så mister folk deres arbejde. I den sidste tid har der været flere fyringsrunder, som er blevet begrundet med AI. Men er det faktisk sandt - eller er det “AI Washing”? Er det bare nemmere at sige, at ens virksomhed er så toptunet teknologisk, at den kan klare sig uden medarbejdere, end det er at indrømme, at man simpelthen ikke har styr på udgifterne? Formodentlig lidt begge dele ...
AI layoffs or ‘AI-washing’? - https://techcrunch.com/2026/02/01/ai-layoffs-or-ai-washing/ [https://techcrunch.com/2026/02/01/ai-layoffs-or-ai-washing/] Sam Altman says the quiet part out loud, confirming some companies are ‘AI washing’ by blaming unrelated layoffs on the technology - https://fortune.com/2026/02/19/sam-altman-confirms-ai-washing-job-displacement-layoffs/ [https://fortune.com/2026/02/19/sam-altman-confirms-ai-washing-job-displacement-layoffs/]
Hvis man er bange for at blive fyret - hvad gør man så? Så vil man gerne fremstå SUPER produktiv. Og en måde at gøre det på er at bruge AI til at skabe en masse præsentationer, oplæg, rapporter og lignende, så alle omkring en tænker: “Død og pine, ham Adam er godt nok produktiv”. Altså indtil de dykker ned i det og konstaterer, at det ikke rigtig giver nogen mening eller er meget overfladisk alt sammen. Det kalder vi “workslop”, og det er arbejdspladsens svar på de sociale mediers parade af ligegyldigt AI-indhold kaldet “AI slop”. Og det er faktisk et problem. For vi spilder hinandens tid … og vi gør endda vores AI-modeller dårligere!
Why People Create AI “Workslop”—and How to Stop It - https://hbr.org/2026/01/why-people-create-ai-workslop-and-how-to-stop-it [https://hbr.org/2026/01/why-people-create-ai-workslop-and-how-to-stop-it]
Men nogle virksomheder vælger så helt at forbyde AI. På grund af datasikkerhed, på grund af GDPR eller fordi de ikke vil oversvømmes af workslop. Så kan det være, de laver en intern LLM på en server i kælderen - eller køber et corporate abonnement på Copilot. Nogle medarbejdere kan bare ikke leve med det ... så de bruger ChatGPT, Gemini, Grok og Claude alligevel. De indrømmer det bare ikke. Det kalder vi skygge-AI - og det er også et reelt problem.
What is shadow AI? - https://www.ibm.com/think/topics/shadow-ai [https://www.ibm.com/think/topics/shadow-ai]
Og vi slutter AI Opdatering med gadgets. Det er nemlig “gadget season”, og derfor kommer virksomhederne AI i en masse ting. Vi tager tre eksempler her:
iMoochi er et AI-powered kæledyr/bamse/monster fra ZTE - Look Out, Labubu, Now There’s iMoochi - https://www.cnet.com/tech/mobile/zte-imoochi-look-out-labubu/ [https://www.cnet.com/tech/mobile/zte-imoochi-look-out-labubu/]
Honor Robot Phone er en telefon med en gimbal, der kan udtrykke følelser (seriøst!) - https://www.honor.com/global/events/honor-robot-phone/ [https://www.honor.com/global/events/honor-robot-phone/]
Razer Project Ava er ... jeg ved seriøst ikke, hvad det er - https://www.razer.com/eu-en/concepts/project-ava [https://www.razer.com/eu-en/concepts/project-ava]
Musikken i denne episode er som altid skabt med Suno.
Hvis du har forslag til historier, cases eller kommentarer til podcasten, kan du skrive til Adam på ab@edutasia.dk.
This is a public episode. If you would like to discuss this with other subscribers or get access to bonus episodes, visit aiopdatering.substack.com [https://aiopdatering.substack.com?utm_medium=podcast&utm_campaign=CTA_1]