Du Burde Ingenting

Udbrændthed, tristhed, manglende overskud, forstyrret spisning og stress, kan være forårsaget af, at du ikke står stærkt i dig selv og din egen energi. Når du ikke står stærkt i dig selv, er det let at komme til at overforbruge din energi, eller forsøger at tilpasse dig andres forventninger. Det kan også medføre at du er for åben overfor andres energier, som du så kommer til at bære rundt som dine egne. Men hvordan ved du hvad der er din energi, hvordan styrker du den, og hvordan finder du hjem til den sande dig? Det spørger jeg Cindy Kjøng, der er forfatter, underviser og energicoach, om i denne episode. Det kommer vi blandt andet ind på: * Hvad er energiarbejde? * Skal du være spirituel for at kunne arbejde med din energi? * Hvad vil det sige at komme hjem i dig selv? * Hvilke konsekvenser kan der være ved ikke at stå stærkt i sin egen energi? * Hvordan arbejder du med at komme hjem til dig selv, hvis du har svært ved at mærke din krop? * Hvordan en spiseforstyrrelse/forstyrret spisning kan blive en identitet * Hvordan vi kan blive afhængige af noget ydre, hvis vi har svært ved at mærke os selv * Hvornår tilpasning er okay, og hvornår det kan skabe problemer for dig * At det ikke er normalt at gå rundt og have ondt i maven * Hvorfor bliver vi for åbne for andres energier? * Det at være et antennebarn * De tre grundsøljer i energiarbejde * Hvordan du kan arbejde på at slippe uønsket energi * Hvordan du kan styrke din egen energi * Hvordan du kan begynde at forstå hvad din krop fortæller dig * Hvordan du kan begynde at se på din krop som din allierede fremfor din fjende I episoden deler Cindy en test, hvor du kan se hvor åben du er for andres energier, testen kan du hente her: Er du for åben for andres energier? [https://cindykjong.com] I takt med at en spiseforstyrrels får mindre indflydelse, er det vigtigt at finde nye kilder til selvværd og accept (1) Manglende tryghed og selvregulering kan gøre en person med spiseforstyrrelse ekstra afhængig af at blive bekræftet for at have det godt (2) I mange forskellige studier af anoreksi er identitetsbegrebet blevet undersøgt. Her menes det både at de primære problemer bag anoreksi skyldes jeg'ets hjælpeløshed (3), og her lægges særligt vægt på manglen på identitet foruden en manglende evne til at genkende og skelne mellem forskellige følelsestilstande, impulser og ønsker. Denne manglende evne og kontakt fører til en mistillid til kroppen, den stimuli og behov (3). En utryg tilknytning vil ofte komme til udtryk ved en utryghed ved egne meninger og intuitive opfattelser (4). Spiseforstyrrelser bør i højere grad beskrives som reguleringsforstyrrelser (5). Kilder:  1: Birgitte H. S et al. Kort og godt om spiseforstyrrelser. Dansk psykologisk forlag. 2021. s. 48 2: F. Skåderud et al. (2020) "SULT - mentaliseringsbaserede tilgange til spiseforstyrrelser" s. 63 3: F. Skåderud et al. (2020) "SULT - mentaliseringsbaserede tilgange til spiseforstyrrelser" s. 137 4: F. Skåderud et al. (2020) "SULT - mentaliseringsbaserede tilgange til spiseforstyrrelser" s. 49 5: F. Skåderud et al. (2020) "SULT - mentaliseringsbaserede tilgange til spiseforstyrrelser" s. 58

"Hej, jeg hedder Benedikte og jeg er tyk" sådan plejer denne episodes gæst at præsentere sig selv, og hendes agenda er at italesætte livet som tyk. Benedikte Jensen, der har Instagram profilen _blubberbelly_, [https://www.instagram.com/_blubberbelly_/]har oplevet vægtstigmatisering indefra lige siden hun var barn. I denne episode deler hun hvordan hun er blevet behandlet i samfundet som tyk og hvordan hun har lært at leve et helt liv som tyk og have det godt med det. Benedikte og jeg taler om forskellen mellem at kunne sætte sig ind i hvordan livet som tyk er, og det at leve et liv som tyk, en forskel der skal være der fortæller hun. Benedikte deler også hvordan hun har lært at håndtere negative kommentarer om sin krop, og hvordan hun har arbejdet med sit selvværd og lært at lukke mennesker helt ind i hjertet igen, og finde troen på kærligheden, efter hun i lang tid som single ikke troede at hun kunne få en kæreste fordi hun er tyk. Det kommer vi blandt andet ind på i episoden:  * Hvordan man bliver behandlet i samfundet som en tyk person * Hvordan er det forskelligt fra et menneske der ikke er tyk * Forskellen mellem det at forstå udefra og indefra hvordan det er at være tyk * Hvordan vi kan møde mennesker med høj vægt uden dom * Det at have modstand på kropsaccept når du gerne vil tabe dig * Det at "lade stå til" * Frygt for at komme i en offer-position ved at acceptere kroppen * Hvordan du kan nå til kropsaccept * Hvordan kan man håndtere negative kommentarer * Hvordan du adskiller det du har brug for med vægttabstanker * Hvordan man kan arbejde med sit selvværd  * Følelsen af at være tyk og alene * Hvordan det kan være svært at lukke mennesker ind, når man hele sit liv har forsøgt at holde folk på afstand fordi man har oplevet fordømmelse Denne episode er tredje episode i træk omhandlende vægtstigmatisering. I episode 101 havde jeg læge Rasmus Køster-Rasmussen inde til en snak om en af de mest udbredte fordomme omkring vægt, nemlig at det er usundt at være tyk. I forrige episode havde jeg antropolog Pernille Andreassen inde til en snak om forekomsten af vægtstigmatisering. Denne episode er altså den personlige vinkel, og jeg er meget glad for Benediktes medvirken og deling af sin personlige fortælling som jeg håber kan være et spejl for dig der har en høj vægt såvel som dig der er sundhedsprofessionel og arbejder med mennesker med høj vægt. Danmark topper vi listen på over 34 lande med flest ubevidste fordomme om vægt (1). Selvstigmatisering i forbindelse med høj vægt opstår, når personer med høj væggt overtager de negative stereotyper om mennesker med høj vægt som florerer i samfundet (1). Forskning peger på at vægtstigmatisering påvirker sundhedsadfærden hos personer med høj vægt i en negativ retning, herunder mindre fysisk aktivitet, manglende motivation til motion og en større tilbøjelighed til at overspise (1). Der ses en øget risiko for spiseforstyrrelser hos dem, der udsættes for vægtstigmatisering (1). Kilder: 1: Vidensråd for forebyggelse: Vægtstigmatisering, forebyggelse, betydninger og forebyggelsespotentialer, 2024 Rapport fra Vidensråd fra forebyggelse: Vægtstigmatisering. Forekomst, betydninger og forebyggelse [https://vidensraad.dk/rapport/vaegtstigmatisering]

Disclaimer: Pernille og jeg optager online, og Pernilles lyd driller lidt engang imellem, det håber jeg i kan bære over med. Jeg tror de fleste har svært ved at indrømme at de dømmer mennesker på baggrund af deres vægt. Faktum er bare, at Danmark topper listen over lande med flest ubevidste fordomme omkring vægt. Så, der dømmes. Men er der forskel på at dømme ubevidst og dømme bevidst? Det spørger jeg Pernille Andreassen om, i denne epiosde hvor vi centrerer os om emnet vægtstigmatisering. Ordet 'stigma' kommer fra det gamle Grænkenland og betyder 'mærke' eller 'tegn', og man brugte det til at fremhæve mennesker med en anden social status. Vægtstigmatisering handler om at have negative holdninger og adfærd overfor mennesker med en høj vægt, og i denne episode kan du få svarene på hvor vægtstigmatisering findes, hvad det gør ved os, hvem der er mest udsatte overfor det og, vigtigst af alt, hvad vi kan gøre for at minimere vægtstigmatisering. Det kommer vi blandt andet ind på i episoden: * Hvad er vægtstigmatisering? * Hvad er forskellen på bevidste og ubevidste fordomme omkring vægt? * Hvor vægtstigmatisering finden henne * Hvor oplever vi mest stigmatisering? * Hvordan kan vi rykke ved den internaliserede vægtstigmatisering * Hvorfor det er vigtigt at tale om vægtstigmatisering * Kan man kalde vægtstigmatisering som et folkesundhedsproblem? * Hvem der påvirkes mest af vægtstigmatisering? * Sociale medier og vægtstigmatisering * Wegovy-shaming * Hvordan vi kan minimere vægtstigmatisering på et politiskt, samfundsmæssigt og personligt niveau * Skal vi sige 'overvægt', 'høj vægt' eller 'tyk' Rapport fra Vidensråd fra forebyggelse: Vægtstigmatisering. Forekomst, betydninger og forebyggelse [https://vidensraad.dk/rapport/vaegtstigmatisering] Forekomst af vægtstigmatisering sker blandt andet på arbejdspladsen, mødet med sundhedsvæsenet, nære relationer, medier og populærkultur, selvstigmatisering, skoler og uddannelser. I Danmark topper vi listen på over 34 lande med flest ubevidste fordomme om vægt (1). Negative forestillinger om personer med høj vægt er udbredte i Danmark og man har blandt andet set at 3-årige allerede har en forståelse af, at det at have en høj vægt er forbundet med noget negativt (2).  Den seneste systematiske gennemgang af litteraturen og en metaanalyse viste, at gennemførelse af omfattende og langvarige indsatser førte til et gennemsnitligt vægttab på 1,8 kilo målt efter to år (1,3). Spørgeskemaundersøgelser viser, at selvstigmatisering er udbredt, især blandt personer med kort uddannelse og lav indkomst samt blandt kvinder, yngre personer ogpersoner, der forsøger at tabe sig (1). Selvom mænd ikke angiver at opleve vægtstigmatisering i lige så høj grad som kvinder, viste undersøgelsen, at oplevelsen af vægtstigmatisering steg, jo højere overvægten var (1). En dansk tværsnitsundersøgelse fra 2007 med follow-up i 2009 og 2011 viser, at 23,5% af deltagerne med et BMI på over 30 havde opfattelsen af at blive uretfærdigt behandlet på arbejdspladsen af deres overordnede, hvorimod kun 17,2 % og 17,6% af hhv. personer med et BMI på 18-24,2 og et BMI på 25-29,9 havde samme opfattelse (4). Kilder: 1: Vidensråd for forebyggelse: Vægtstigmatisering, forebyggelse, betydninger og forebyggelsespotentialer, 2024 2: Spiel EC, Paxton SJ, Yager Z. Weight attitudes in 3- to 5-year-old children: Agedifferences and cross-sectional predictors. Body Image.  3: Madigan CD, Graham HE, Sturgiss E, Kettle VE, Gokal K, Biddle G, et al. Effectivenessof weight management interventions for adults delivered in primary care:systematic review and meta-analysis of randomised controlled trials. BMJ. 2022.Available from: https://www.bmj.com/lookup/doi/10.1136/bmj-2021-069719 4: Rudkjoebing LA, Hansen ÅM, Rugulies R, Kolstad H, Bonde JP. Work-unit measures ofpsychosocial job stressors and onset of bullying: a 2-year follow-up study. Int ArchOccup Environ Health. 2022:117–30.

Der er ingen tvivl om at det er usundt at være tyk, eller er der? Vi får tudet ørene fulde af at det er usundt at være tyk, at det er forkert at være tyk og at alle ens problemer løser sig hvis bare man taber sig, men hvorfor det er faktuelt forkert forklarer Rasmus Køster-Rasmussen i denne episode. Rasmus der er podcastvært på podcasten Radio Ligevægt, og læge og forsker med speciale i vægtudvikling, har selv skulle se det vægtparadigme vi har i vores samfund dybt i øjnene for at forstå, hvor mange fejlslutninger der florerer omkring det at være tyk og det at være usund. I denne episode centrerer vi os om spørgsmålet: Er det usundt at være tyk, og her forklarer Rasmus blandt andet, at hvis vi skal vurdere om et vægttab er sundhedsgavnligt eller sundhedsskadeligt, bliver vi nødt til at vægte skadevirkninger overfor gavnlige effekter, men hvad, kan der være skadevirkninger forbundet med vægttab tænker du måske. Hør svaret i episoden. Det kommer vi blandt andet ind på i episoden:  * Censur i forskningen omkring BMI og død * Om der er forskel på tilsigtede og utilsigtede vægttab i relation til øget dødelighed * Om vægttab er vejen til mere sundhed * Hvordan det som sundhedsprofessionel kan være udfordrende at formidle paradigmeskift * Vægttabsparadigmet * Om vi tager modet fra folk når vi fortæller dem at det ikke er usundt at være tyk * Hvordan alle slankekure virker på kort sigt og ikke på lang sigt * Hvordan både en slankekur og en livsstilsintervention er synonymer for energirestriktioner * Om det er muligt at lave indsatser der kan hjælpe mennesker med at holde vægten nede * Hvad der gør at nogle mennesker kan holde et vægttab * Om vægttab har en effekt på risikoen for blodpropper * Hvordan man øger sundheden hvis det ikke skal handle om vægttab * Hvilke fysiske og psykiske skadevirkninger der kan være forbundet med vægttab * Om en høj BMI er forbundet med øget dødelighed og kardiovaskulær sygdom * Om risikoen for tidlig død forbundet med en høj vægt reguleres, når vi justerer for andre faktorer så som ulighed i sundhed og vægtstigmatisering * Hvordan du kan lære at slutte fred med din krop som den er I episoden deler jeg at du kan teste hvor intuitivt dit spisemønster er via min test: Spiser du intuitivt [https://nadjavienberg.us17.list-manage.com/subscribe?u=fc541b0d0db9b43861dda6f19&id=544dec7304]. Testen kan du hente via linket her. [https://nadjavienberg.us17.list-manage.com/subscribe?u=fc541b0d0db9b43861dda6f19&id=544dec7304] Et randomiseret kontrolleret forsøg viste at en intensiv livsstilsintervention med fokus på vægttab ikke reducerede antallet af kardiovaskulære sygdomme hos overvægtige voksne med type 2-diabetes (1) Intensive livsstilsinterventioner ændrer umiddelbart ikke på risikoen for dødelighed blandt mennesker med prædiabetes eller type 2-diabetes (2) Et stort systematisk review der samlede forskellige vægttabsprogrammer viser et gennemsnitligt vægttab på 1,8 kilo (3) Vægtdiskrimmination er forbundet med en næsten 60% øget risiko for dødelighed (4) Hvis et vægttab skal bevares skal energirestriktionen vedholdes, i en sådan grad at det i mange tilfælde vil kunne sammenlignes med anorektisk adfærd, og små vægtudsving skal monitoreres hurtigt  (5,6) Energirestriktion er relateret til afminiralisering af knoglerne (7) Kilder: 1: Look AHEAD Research Group. Cardiovascular effects of intensive lifestyle intervention in type 2 diabetes. N Engl J Med. 2013  2: Zucatti et al. Long-term Effect of Lifestyle Interventions on the Cardiovascular and All-Cause Mortality of Subjects With Prediabetes and Type 2 Diabetes: A Systematic Review and Meta-analysis. Diabetes Care. 2022 3: Madigan et al. Effectiveness of weight management interventions for adults delivered in primary care: systematic review and meta-analysis of randomised controlled trials. BMJ. 2022  4: Sutin AR, Stephan Y, Terracciano A. Weight Discrimination and Risk of Mortality. Psychol Sci. 2015  5: Wing RR, Phelan S. Long-term weight loss maintenance. Am J Clin Nutr 2005 6: Weightloss maintenance for 10 years in the National Weight Control Registry. Am J Prev Med. 2014 7: Johnson and the Look AHEAD Study Group. The Effect of Intentional Weight Loss on Fracture Risk in Persons With Diabetes

Validering handler om at imødekomme vores følelser, og forstå hvor de kommer fra. Når vi validerer vores følelser, ser vi vores følelser, og os selv, i øjnene, og så oplever vi ofte, at følelserne lige der, bliver en lille smule mindre. Så hvorfor er det, at rigtig mange har større tendens til at invalidere egne følelser, fremfor at validere dem. Hvorfor er det mere naturligt for os at forkertgøre hvordan vi har det gennem tanker som ”Jeg burde ikke føle sådan”, ”Jeg skulle ikke græde over det” eller "Jeg må tage mig sammen" fremfor "Det er okay jeg har det sådan"? Det er noget af det du får svar på i denne epsiode, hvor jeg også deler 6 trin til mere selvvalidering, altså mere selvaccept og selvomsorg.Det kommer jeg blandt andet ind på i episoden: * Hvad validering er og hvad invalidering er * Hvorfor så mange har svært ved at validere egne følelser * 5 typiske årsager til at vi invaliderer egne følelser * Hvordan det kan påvirke vores følelsesregulering at vokse op i konfliktfyldte familier * Hvad det kan betyde hvis vi er vokset op med for meget ansvar * Frygten for at blive afvist * Frygten for at følelserne bliver for overvældende når vi mærker dem * Hvorfor mange ikke føler de fortjener omsorg * At skulle gøre noget, for at få lov til at have det svært * 6 trin til mere selvvalidering (mere selvaccept og mee selvomsorg) I episoden deler jeg en øvelse der kan hjælpe dig til at lytte mere indad. Det er ikke en fikser-øvelse, og altså ikke en øvelse der skal lære dig at fjerne følelser, men tværtimod turde give dem mere plads, og styrke tilliden til dig selv og det du mærker. Øvelsen kan du hente lige her [https://nadjavienberg.us17.list-manage.com/subscribe?u=fc541b0d0db9b43861dda6f19&id=a3e2005527]. Jeg deler også at du kan teste dit eget spisemønster via min test: Spiser du intuitivt [https://nadjavienberg.us17.list-manage.com/subscribe?u=fc541b0d0db9b43861dda6f19&id=544dec7304]. Testen kan du hente via linket her. [https://nadjavienberg.us17.list-manage.com/subscribe?u=fc541b0d0db9b43861dda6f19&id=544dec7304] Forskning peger på, at hvis man gang på gang iagttager og beskrier sine følelser præcist og lærer at trøste sig selv, bliver det for hver gang lettere og mindre psykisk belastende at mærke efter (1) Det betyder ikke kun noget hvad vi siger til os selv, men også hvordan vi siger det. Bruger vi en kærlig, mild og rolig tone overfor os selv, fremfor en hård og dømmende tone, vil det kunne aktivere det beroligende system 2) Invalidering af følelser kan aktivere trusselssystemet og kan derigennem aktivere uønskede strategier (3) Kilder: 1: C. Aaen (2019) "Lev med dine følelseri" s. 37-38 2: C. Irons (2019) "Difficult emotions - using compassion focused therapy" s. 138 3: C. Irons (2019) "Difficult emotions - using compassion focused therapy" s. 233