
Dänisch
Kostenlos bei Podimo
Starte jetzt und verbinde dich mit deinen Lieblingspodcaster*innen
Mehr Enneagrammet Next Level podcast
Enneagrammet er et fantastisk værktøj til selvindsigt. Hvis du gerne vil forbedre dine relationer og kommunikation og undersøge dit indre landskab, så lyt til Enneagrammet Next Level. Flemming Christensen dykker ned i de ni typer og gør Enneagrammet brugbart for dig.
400 "Jeg har fået øje på, hvor jeg overforbruger min type" Camilla Hansen om Practitioner og Enneagrammet
Camilla Hansen er konsulent og har taget Practitioner Uddannelsen hos THINK ABOUT IT. I denne episode deler hun sin personlige rejse med Enneagrammet. Camilla relaterer til type 1 og fortæller ærligt om perfektionisme, forbedringstrang og en følelse af, at noget er meningsløst, hvis det ikke bliver gjort "rigtigt". Samtalen giver samtidig et indblik i, hvad Practitioner-uddannelsen kan både fagligt og personligt. Gæstevært Charlotte Heje Haase. Lyt og hør mere om: ✔️ Hvordan Enneagrammet rammer noget dybt. Camilla beskriver mødet med Enneagrammet som en forståelse af ens adfærd, og hvorfor vi gør, som vi gør. ✔️ Type 1 indefra og ønsket om at gøre ting rigtigt og hele tiden forbedre sig og en stille følelse af, at det næsten bliver meningsløst, hvis det ikke bliver gjort "ordentligt". ✔️ Det afgørende wake-up call i Immunity to Change. Gennem arbejdet med værktøjet på Practittioner får Camilla øje på sine egne mønstre udefra. Hun opdager, hvor meget hun gør automatisk, og hvor lidt af det, der egentlig er nødvendigt. ✔️ Den lille pause, der ændrer alt – en vejrtrækning og et valg. Et par sekunder kan være nok til at bryde et mønster ifølge Camilla. At trække vejret og spørge sig selv: er jeg i gang med at overforbruge min type lige nu? ✔️ Arbejdet med indre stemmer og at kunne tage afstand fra dem. Ved at give de indre stemmer form og navn kan det blive lettere at se dem som dele af én selv og ikke sandheder. Det skaber frihed til at vælge noget andet. ✔️ Hvad et fællesskab kan gøre for både læring og transformation. Man kan spejle sig, blive udfordret og oplever at udvikling ikke kun er noget, man gør alene. Læs mere om THINK ABOUT ITS Practitioner: https://thinkaboutit.dk/practitioner [https://thinkaboutit.dk/practitioner]
399 Type 7 og modstanden mod forandring
I denne episode dykker Flemming Christensen ned i type 7 og den særlige modstand mod forandring, der kan ligge gemt i deres ellers lette, optimistiske tilgang til livet. Type 7 forbindes ofte med energi, muligheder og livsglæde. Men hvad sker der, når livet ikke kan tænkes lyst – og når forandring kræver, at man bliver i det svære? Hør mere om: ✔️ Type 7's grundlæggende længsel efter frihed Frihed til at vælge, udforske og holde alle døre åbne. En drivkraft, der både skaber livsenergi og kan gøre det svært at stå stille i det, der er. ✔️ Optimismen som både styrke og strategi Evnen til at se muligheder og vende noget svært til noget lettere. Men også tendensen til at tænke sig uden om det, der gør ondt. ✔️ Når forandring føles som en begrænsning For type 7 kan forandring opleves som at blive låst fast, især hvis den indebærer tab, smerte eller færre muligheder. ✔️ Flugten ind i idéer og fremtidsscenarier I stedet for at mærke det, der er, kan opmærksomheden hurtigt flytte sig til det næste spændende, det næste projekt eller en ny løsning. ✔️ Mødet med det ubehagelige En central udviklingsvej for type 7 er at blive i det svære uden at skulle fikse eller flygte fra det. Sorg, afmagt og ubehag er ikke fejl, men en naturlig del af det at være menneske. ✔️ En mere hel måde at være i livet på Når type 7 giver plads til både det lette og det tunge, opstår en dybere frihed, hvor livet ikke kun leves i muligheder, men også i nærvær. Episoden er en invitation til at udvide forståelsen af frihed. Ikke som fravær af smerte, men som evnen til at være med hele livet. Relevante links Flemming Christensens danske side om Enneagrammet: thinkaboutit.dk [https://thinkaboutit.dk/] Den internationale: flemmingchristensen.com [https://www.flemmingchristensen.com/] Kurser: https://thinkaboutit.nemtilmeld.dk/ [https://thinkaboutit.nemtilmeld.dk/]
398 Travlhed og performancekultur
I denne episode af Enneagrammet Next Level taler Flemming Christensen om, hvordan vi i mange organisationer kan komme til at forveksle travlhed med performance. Travlhed giver en følelse af fremdrift og kan skabe en oplevelse af, at vi er effektive og får noget fra hånden. Men det er langt fra det samme som at skabe reel værdi. Når tempoet bliver styrende, risikerer vi at miste retning, kvalitet og mening. Møder mister deres formål, vi reagerer hurtigere, end vi tænker os om, og brandslukning bliver en del af hverdagen. Samtidig kan travlheden snige sig ind som en del af vores identitet og kultur, noget vi ubevidst begynder at belønne. I episoden stiller Flemming skarpt på forskellen mellem en travlhedskultur og en egentlig performancekultur. En kultur, hvor der er fokus på værdiskabelse, kvalitet, prioritering og fælles retning – og hvor refleksion og gode spørgsmål er mindst lige så vigtige som tempo og handling. Episoden inviterer til refleksion over, hvad vi egentlig måler på, hvad vi belønner, og hvordan vi kan skabe bedre betingelser for at levere noget, der faktisk gør en forskel. Lyt og hør mere om: ✔️ Hvordan travlhed kan føles som fremdrift – uden nødvendigvis at skabe værdi ✔️ Kendetegn ved en travlhedskultur, herunder afbrydelser, møder uden retning og hurtige svar ✔️ Hvordan travlhed påvirker kvalitet, læring, motivation og samarbejde ✔️ Forskellen på travlhedskultur og en egentlig performancekultur ✔️ Hvorfor retning, prioritering og dialog med modtageren er afgørende for værdiskabelse ✔️ Hvordan ledelse og kultur kan komme til at belønne aktivitet frem for kvalitet ✔️ Konkrete refleksioner og greb til at skabe mere fokus, ro og reel performance Læs mere om: Enneagrammet Next Level og arbejdet med organisationer og kultur: https://thinkaboutit.dk [https://thinkaboutit.dk] Flemming Christensen: https://flemmingchristensen.com [https://flemmingchristensen.com] Kurser: https://thinkaboutit.nemtilmeld.dk/ [https://thinkaboutit.nemtilmeld.dk/]
397 Type 8 og mondstanden mod forandring
Hvorfor kan forandring føles så voldsom for type 8? I denne episode dykker Flemming Christensen ned i et af de store paradokser for type 8: ønsket om styrke, autonomi og kontrol – og hvad der sker, når udvikling kræver noget helt andet. Type 8 forbindes ofte med handlekraft, styrke og mod. Men netop disse kvaliteter kan også skabe modstand mod forandring. For hvis autonomi er afgørende for ens identitet, kan enhver oplevelse af at miste kontrol føles næsten ubærlig. I episoden undersøger Flemming, hvorfor sårbarhed, afhængighed og ydmyghed kan være så udfordrende – og hvorfor netop disse kvaliteter ofte er en vigtig del af udviklingsvejen for type 8. Lyt og hør om: ✔︎ Hvorfor autonomi er så centralt for type 8 ✔︎ Hvordan tab af kontrol kan opleves næsten fysisk ubehageligt ✔︎ Type 8's naturlige drivkraft mod styrke og handlekraft ✔︎ Hvorfor sårbarhed kan føles farlig – men også frigørende ✔︎ Forskellen på svag afhængighed og sund gensidighed i relationer ✔︎ Hvordan relationel afhængighed faktisk kan skabe dybere integritet ✔︎ Hvad der sker, når type 8 begynder at sænke forsvarsmekanismerne Udvikling for type 8 handler ikke om at blive mindre stærk, fortæller Flemming Christensen. Det handler om at opdage, at styrke også kan indeholde sårbarhed. Når forsvarsmekanismerne løsnes en smule, kan type 8 begynde at opdage, hvad der ligger bag rustningen – både hos sig selv og hos andre. Og netop her kan nye former for forbindelse, tillid og personlig udvikling opstå. https://thinkaboutit.nemtilmeld.dk/ [https://thinkaboutit.nemtilmeld.dk/]
396 Type 3 og modstanden mod forandring
Her udforsker Flemming Christensen modstanden mod forandring hos type 3, som er kendt for ønsket om at lykkes og gøre en forskel. Han ser på, hvordan disse tendenser påvirker os og hvordan vi kan forstå vores modstand mod forandring. Den modstand, type 3 oplever mod forandringer, rummer et vigtigt budskab: Hvad er det, der beskyttes? At forstå dette kan være nøglen til ægte forandring. Lyt og hør mere om: ✔️ Type 3 ønsker at bruge sig selv godt, at have betydning, og leve et meningsfuldt liv. Mange skaber et liv, hvor fokus på resultater giver en følelse af betydning. Denne mekanisme gør, at identiteten konstant justeres efter omgivelserne. Type 3's selvbillede er forbundet med jagt efter ydre succes, hvilket ofte forbinder ens værdi til ydre præstationer. Der er en modvilje mod at engagere sig i projekter uden garantier for succes, hvilket kan føre til, at afslapningsaktiviteter bliver opfattet som spildtid. ✔️ Type 3 står ofte overfor en udfordrende rejse mod forandring. De skal lære, at egen værdi ikke afhænger af ydre beviser, men naturlig modstand opstår, når handlinger ikke anses som drivere for indre værdi. ✔️ I jagten på succes glemmer type 3 ofte, at det er vores relationer, der rummer den virkelige værdi. Type 3 skal adskille projekter fra de dybe relationer, da det er i de meningsfulde relationer livet virkelig får mening. For at bryde modstanden mod forandring, skal type 3 frigøre sig fra deres identifikation med rollerne. Det er ikke titlerne, men de menneskelige forbindelser, der definerer dem. https://thinkaboutit.nemtilmeld.dk/ [https://thinkaboutit.nemtilmeld.dk/]