SelvMål | En podcast om ADHD & Barndoms-PTSD
Podcast von Hannah Paludan
Diesen Podcast kannst du überall hören, wo es Podcasts gibt und auch ohne Mitgliedschaft in der Podimo App.
Alle Folgen
7 FolgenI dette afsnit forsøger jeg at italesætte hvordan kultur og normer faktisk er medvirkende til at gøre det svært for os der fungerer anderledes og som måske ikke lige passer så godt ind i de rammer og kasser som normerne og kulturen sætter for os. Og nej, der er ikke tale om at jeg forsøger at gøre mig selv eller andre med traumer og ADHD til "ofre", for mig handler det om at få sat nogle ord på de udfordringer jeg -og mange andre- lever med hver eneste dag, i det håb, at mere fokus på andre måder at være i verden på, vil kunne medvirker til at gøre netop normer og kultur lidt mere fleksibelt og rummeligt, således at vi kan få nedbragt al den mistrivsel, stress, angst og andre komorbiditeter der ofte ses hos os med diagnoser som ADHD og Kompleks PTSD. Som neurodivergent fungerer man anderledes på mange planer, alt fra vores døgnrytme, til vores måde at arbejde på, tænke på og forstå på, og så selvfølgelig vores måde at være i relationer på. En dag så jeg et opslag på Linked In, som inspirerede mig til at lave dette afsnit. Det var et opslag som er meget typisk for Linked In. Du ved, sådan et vi har læst 117 gange, formuleret lidt forskelligt, men indholdet og budskabet stort set det samme. Og præcis dét budskab som jeg behandler i dagens podcast er simpelthen sådan et KLART OG TYDELIGT BILLEDE på hvor "off" jeg er i forhold til hvad der er socialt acceptabelt, og hvor anderledes mine behov og oplevelser er, i forhold til andres, og hvordan de rammer normerne og kulturen sætter op, slet ikke passer til min måde at være i verden på, min måde at forstå verden på... ...Bare noget så banalt som det at "gøre samtale" er en af de mange små hverdagsområder hvor jeg "fungerer anderledes", lad os bare sige det sådan. Hør med i afsnittet her. /Hannah DU KAN OGSÅ FINDE MIG HER Website: HannahPaludan.dk [https://hannahpaludan.dk/] Instagram: @hannahpaludan [https://www.instagram.com/hannahpaludan/] YouTube [https://www.youtube.com/c/HannahPaludan] Facebook [https://www.facebook.com/hannahpaludan]
I dagens afsnit vender jeg nogle af de ting der bliver fremhævet i den offentlige debat omkring ADHD diagnosen. Hele debatten om "diagnosesamfundet" er lidt skæv og spørgsmålet om hvorvidt mennesker med ADHD "sygeliggøres" ved at man giver folk diagnosen, er lige så skæv, og bliver ofte debatteret af mennesker der ikke selv lider under ADHD. Desuden tager mange, der ikke selv har PTSD eller ADHD, sig ofte også den frihed at latterliggøre når sendiagnosticerede fortæller at de i kraft af deres sene diagnose har lært nogle nye ting om sig selv. Slutteligt bliver udredninger, ligeledes i den offentlige debat, ofte reduceret til "bare" at være en række afkrydsninger i et spørgeskema, hvilket jo er så langt fra sandheden som det kan være! 1. Før det første har mange misforstået hvad en "diagnose" overhovedet er. 2. For det andet er vores samfund sådan indrettet at du kun kan få adgang til den rette hjælp hvis du har en diagnose. 3. For det tredie har diagnoseskeptikernes (som i øvrigt ofte er lægmænd og ikke fagligt professionelle) tour de force mod "diagnosesamfundet" og "sygeliggørelse" den modsatte effekt, da selve deres argumenter netop hviler på sygeliggørelse trods det at ordet "diagnose" aldrig har været lig med "sygdom". 4. For det fjerde ligger der meget mere end et multiple choice spørgeskema bag en endelig diagnosticering Hør mine argumenter i podcasten her. Jeg giver dig også personlige eksempler på hvad jeg har lært i kraft af min diagnose, hvor jeg egentlig enten ikkke har været klar over at alle ikke havde det sådan, eller bare troet at jeg var dum, doven og underlig. /Hannah DU KAN OGSÅ FINDE MIG HER Website: HannahPaludan.dk [https://hannahpaludan.dk/] Instagram: @hannahpaludan [https://www.instagram.com/hannahpaludan/] YouTube kanal [https://www.youtube.com/c/HannahPaludan] Facebook side [https://www.facebook.com/hannahpaludan]
Jeg fik en trang til at uddybe hvordan det kan se ud når ens "tema" dukker op i forskellige situationer. Ofte er vi jo ret alene om at have den oplevelse vi nu engang har, forstået på den måde, at når jeg føler mig afvist, holdt udenfor eller svigtet, så kan jeg godt intellektuelt og rationelt indse at det sikkert ikke er tilsigtet at trigge de følelser hos mig, fra personerne involveret i den givne situation. MEN...! ...selvom jeg rationelt godt forstår det, så annullerer det stadig ikke at det er den oplevelse jeg har. Afvisningen er virkelig for mig. Følelserne den giver er virkelige for mig. Og det er voldsomme følelser. Så i princippet er min reaktion ikke ude af proportioner. Anyway, jeg havde lige lyst til at uddybe med et par konkrete eksempler, og dem får du i afsnittet her. OBS! Vær opmærksom på at afsnittet indeholder passager der beskriver selvmordstanker, så lyt med forsigtighed. HUSK at du kan ringe til Livslinjen alle dage fra 11-05 på 70 201 201 /Hannah DU KAN OGSÅ FINDE MIG HER Website: HannahPaludan.dk [https://hannahpaludan.dk/] Instagram: @hannahpaludan [https://www.instagram.com/hannahpaludan/] YouTube kanal [https://www.youtube.com/c/HannahPaludan] Facebook side [https://www.facebook.com/hannahpaludan]
Følgerne af barndomstraumer kan komme til udtryk på rigtigt mange måder i vores voksenliv, afhængigt af din personlighed, dine styrker og svagheder, miljømæssige faktorer og så selvfølgelig de specifikke traumatiske oplevelser du har haft. Men som regel så har vi et eller andet “tema” der bliver ved med at dukke op. Det kan f.eks. være: * De samme problemstillinger der dukker op og ødelægger dine parforhold igen og igen * De samme problemstillinger der dukker op og spolerer dine venskaber * De samme problemstillinger der dukker op og lægger forhindringer ud igennem din uddannelse og senere i dit job og din karriere For rigtigt mange med barndoms-PTSD er det tema typisk noget der kan gå ind under overskriften: “jeg er ikke nok” og det kan være alt fra jeg er ikke god nok, pæn nok, slank nok, sød nok, til jeg er ikke klog nok, effektiv nok, hurtig nok osv. Alt sammen noget der hviler på et fundament af * Jeg er ikke elsket som jeg er * Jeg er ikke værdig som jeg er Som har dybe rødder i de oplevelser du har haft med dine omsorgspersoner i din opvækst. Det kan også være ting du er, men som er forkerte * Jeg er doven * Jeg er hysterisk * Jeg er for meget * Jeg er nærtagende * Jeg er pedantisk * Jeg er dominerende Det er noget rigtigt mange med både ADHD og barndomstraumer kan nikke genkendende til; Vi bliver gjort forkerte. Måden vi er på eller ikke er på, måden vi reagerer på, måden vi udtrykker os på, måden vi tænker på osv. Der er nærmest ingen grænser for hvilke områder man kan opleve at blive gjort forkert på. Det betyder at man konstant går rundt og føler skyld og skam for alt og ingenting, og man kan have en oplevelse af at man hele tiden skal "være" på en bestemt måde for at blive "accepteret" eller for decideret at undgå at blive lukket ude. Jeg har i mange år forsøgt at "tæmme" mit personlige tema, som er at jeg ofte føler mig "afvist" eller "udenfor", også i situationer hvor andre slet ikke ville føle sig afvist eller udelukket hvis de var i mine sko, men det dukker op igen og igen alligevel. Så min egen erfaring er, at mit tema altid vil være der. Det er en del af mig. Så frem for at tro på idéen om at kunne "slette" den forbindelse i hjernen der gør at jeg ofte får den oplevelse at jeg bliver afvist eller eksluderet, så skal det handle om, dels at acceptere at jeg kan få det sådan, og på en eller anden måde "tage luften ud" af enten triggeren eller følelsen og gøre gøre den/dem ufarlig(e) og dels om at svække de forbindelser i hjernen (mellem trigger, tanker og følelser) ved at øve mig i at se det hele fra et andet perspektiv, eller måske have nogle værktøjer parat som jeg kan bruge i triggende situationer. JEG VIL GERNE HØRE FRA DIG: Det her med at "tæmme" temaet er noget jeg vil bruge kræfter på at undersøge i denne podcast, har du, eller kender du nogen der har, haft succes med at tæmme dit tema, så hører jeg gerne fra dig. Du skal skrive til mig på kontakt@hannahpaludan.dk - Skriv "Podcast" i emnelinjen! Tak /Hannah DU KAN OGSÅ FINDE MIG HER Website: HannahPaludan.dk [https://hannahpaludan.dk/] Instagram: @hannahpaludan [https://www.instagram.com/hannahpaludan/] YouTube kanal [https://www.youtube.com/c/HannahPaludan] Facebook side [https://www.facebook.com/hannahpaludan]
Når du skal lave om på vaner og adfærdsmønstre, så handler det meget om at tilpasse dine omgivelser, og kæde et cue/en trigger sammen med en respons/en adfærd. Vi kan gøre meget for at gøre det nemmere at ændre vaner der ikke tjener os særligt godt, ved f.eks. at gøre det oplagt at gøre noget andet. Indrette omgivelserne så de inviterer til en anden adfærd end den gamle. Det kan være at fjerne slik fra omgivelserne, tage træningstøjet på fra morgenstunden, eller kæde den nye ønskede adfærd sammen med en rutine du allerede udfører fast. Men... Når du har Barndoms-PTSD så er dine mønstre tæt forankret med tankemønstre og overbevisninger der ligger meget dybt programmeret i dig og som er en indgroet del af dig og hele dit system, og dermed yderst vanskelig at få bugt med, fordi du ikke bare kan kæde det til en allerede eksisterende rutine, da der er tale om TANKEmønstre og ikke HANDLEmønstre. Hvis du også har ADHD oven i hatten, så vil du også derfra have udfordringer der vanskeliggør ændringer, fordi din hjerne ganske enkelt er skruet anderledes sammen og kræver en anden tilgang til ting en andre mennesker, og hvis du er sendiagnosticeret og derfor ikke har anet at du havde andre behov, men du bare har troet at du var dum eller forkert, ja så er det lidt op ad bakke at skulle lave om på, når du først bliver opmærksom på det meget sent i livet. Desuden belaster både barndoms-PTSD (Kompleks PTSD) og ADHD dit nervesystem i forvejen, hvilket betyder at der yderst sjældent er indre ro nok til overhovedet at finde så meget som skyggen af ressourceoverskud til at implementere nye mønstre i dit liv. Særligt ikke disse meget dybt forankrede tankemønstre. Kan du genkende det med at have virkelig svært ved at anlægge nye, ikke-selvdestruktive vaner - selvom du ved præcis hvad der skal til, fordi du har læst alle bøgerne og taget alle kurserne?! Så er du ikke alene! Lyt med her. /Hannah DU KAN OGSÅ FINDE MIG HER Website: HannahPaludan.dk [https://hannahpaludan.dk/] Instagram: @hannahpaludan [https://www.instagram.com/hannahpaludan/] YouTube kanal [https://www.youtube.com/c/HannahPaludan] Facebook side [https://www.facebook.com/hannahpaludan]
Nutze Podimo überall
Höre Podimo auf deinem Smartphone, Tablet, Computer oder im Auto!
Ein ganzes Universum für Unterhaltung für die Ohren
Tausende Hörbücher und exklusive Podcasts
Ohne Werbung
Verschwende keine Zeit mit Werbeunterbrechungen, wenn du bei Podimo hörst