Sørine & Livskraften

Skuespiller Ulla Henningsen har i dele af sit liv kæmpet med at føle sig til rette i tilværelsen. Den erkendelse ramte hende, da hun var i tyverne, hvor hun en dag lå og kiggede op på stjernerne. Her fik hun den sørgmodige fornemmelse, at hun var tættere forbundet med stjernerne end med mennesker på jorden. Den erkendelse læner sig op ad Ulla Henningsens udfordringer med at skulle passe ind i forskellige roller i livet. Hun har haft svært ved at skulle være kæreste, mor, menneske og kvinde. Særligt udfordringerne med rollen som kvinde kan Sørine genkende, men begge har også fået en større ro med deres plads i tilværelsen, i takt med at de er blevet ældre.

Frank Hvam voksede op på en gård, hvor legekammerater var en sjældenhed. Han skulle være dyrlæge, men stik imod faderens budskab om, at han ikke var sjov, valgte han efter lang tids tøven at forfølge drømmen om at blive komiker. Det blev starten på en lang og ensom kamp. I afsnittet genbesøger Sørine og Frank også den et-stjernede anmeldelse, som hun gav "Klovn"-filmen, og taler om, hvad der er vigtigt, hvis intet er for fint til at blive gjort til grin. Til sidst i afsnittet fortæller Frank Hvam historien om, hvordan virkelighedens Frank Hvam havde en bizar oplevelse til sin fars urnenedsættelse, der mest af alt minder om en scene fra "Klovn".

Forfatter Eva Tind var et år gammel, da hun blev sat på en flyver fra Pusan i Sydkorea til Danmark, hvor resten af hendes liv har udspillet sig. Hun fortæller om de mange spørgsmål og refleksioner, hendes liv har været præget af, fordi myndighederne havde skåret båndet mellem hende og hendes ophav over. Og så fortæller hun, hvorfor sætningen "slægt skal følge slægters gang" i salmen Dejlig er jorden får hende til at græde.

Tidligere cykelrytter og politiker Brian Holm var et skrøbeligt og usikkert barn. Han gik til talepædagog, fik tæsk i skolen, og nederlag var en fast del af at gå til sport. Men midt i modgangen opdagede han, at han trods modstand og smerte var i stand til at klare sig igennem livet. Han brugte sit mindreværd og vreden som sin livskraft. Det gav ham en flot cykelkarriere, og lige siden har han brugt den drivkraft til at klare sig, når livet tester ham. Som da han var tæt på at dø af tarmkræft i 2004, eller da han blev anklaget - og senere frifundet - for blufærdighedskrænkelse af en mindreårig pige.

Skuespiller Peter Mygind mistede sin mor, Jytte Abildstrøm, på årets anden dag. Han var ved hendes side, da hun døde. I dagens afsnit forholder Mygind sig til et liv på jorden uden sin mor, og om hun lever videre, selvom hun er taget herfra. Han fortæller også om den ensomhed, han oplevede som barn. For mens moderen prædikede solidaritet og kærlighed på tv, sad han derhjemme og følte sig ensom. Noget, der kun blev forstærket, da forældrene sendte ham på drengekostskole i Schweiz og ikke ringede til ham den første måned. På kostskolen fandt han dog en indre styrke ved et simpelt trick, og det har han brugt lige siden.