Gefion: Danmarks supercomputer
Hvem kontrollerer fremtidens intelligens? Og hvad bliver muligt, når Danmark får sin egen AI-supercomputer?
I denne episode af Supertrends fra Dansk Erhverv undersøger fremtidsforsker Liselotte Lyngsø, hvorfor Gefion kan blive en af Danmarks vigtigste infrastrukturer mod 2050.
For supercomputere handler ikke kun om chips, regnekraft og teknik. De handler om innovation, sundhed, konkurrenceevne og digital suverænitet.
Med i studiet er:
Ulrik Nicolai de Lichtenberg, Director, Scientific Projects hos Gefion, som forklarer, hvorfor Danmark har brug for sin egen AI-regnekraft, og hvordan Gefion fungerer som en slags andelsmejeri for compute, hvor forskere, virksomheder og startups får adgang til kapacitet, de ellers aldrig ville kunne løfte alene.
Karina Banasik, Associate Professor ved Department of Obstetriks og Gynækologi, Amager-Hvidovre Hospital, som fortæller, hvordan Gefion allerede accelererer forskning i kvindesundhed - blandt andet AI-analyser af 3D-scanninger, der kan skabe ny viden om sygdomme som adenomyose og endometriose.
Frederikke Saaby, branchedirektør for digitalisering, teknologi og tele i Dansk Erhverv, som sætter Gefion ind i et større erhvervspolitisk perspektiv: Hvordan får også små og mellemstore virksomheder adgang til avanceret AI? Og kan dansk infrastruktur blive en konkurrencefordel i en verden præget af teknologisk afhængighed?
Undervejs besøger vi Lars Tvede, forfatter og ophavsmand til Supertrends-tidsmaskinen, som ser frem mod 2050: Supercomputere vil fortsat være afgørende for de største gennembrud – men samtidig vil mere avanceret AI rykke helt ud på vores laptops og mobiltelefoner – og uden bedre software bliver kvantitet lige meget.Hør blandt andet om:
* Hvorfor cloud ikke er det samme som en supercomputer
* Hvordan Gefion kan styrke dansk og europæisk digital suverænitet
* AI, der gør vejrudsigter 75 gange hurtigere
* Landbrugsteknologi, der bliver 63 % bedre til lokale vejrudsigter
* AI-modeller, der kan analysere millioner af hjernescanninger – kur mod Alzheimers?
* Nye muligheder for lægemidler, enzymer, materialer, klima og infrastruktur
* Hvorfor Danmarks dybe sundhedsdata kan blive en strategisk fordel
* Og om Gefion kan være med til at lukke det historiske vidensgab i kvinders sundhed
Gefion er blevet til i et offentligt-privat samarbejde mellem Novo Nordisk Fonden og EIFO og spørgsmålet bliver, hvor langt Danmarks nye regnekraft kan løfte os?
Vært og tilrettelægger:
Liselotte Lyngsø - LinkedIn [https://www.linkedin.com/in/liselotte-lyngs%C3%B8-03a205/]
Supertrendsmaskinen:
Lars Tvede - LinkedIn [https://www.linkedin.com/in/lars-tvede/]
Medvirkende:
Ulrik Nicolai de Lichtenberg - LinkedIn [https://www.linkedin.com/in/ulrik-nicolai-de-lichtenberg/]
Karina Banasik - LinkedIn [https://www.linkedin.com/in/karinabanasik/]
Frederikke Saaby - LinkedIn [https://www.linkedin.com/in/frederikke-rosendal-egede-saabye-3147b31/]
Producent:
Podcom Consult v. Kim Pihl-Vester - LinkedIn [https://www.linkedin.com/in/kimpihlvester/]
Udgiver:
Dansk Erhverv - LinkedIn [https://www.linkedin.com/company/danskerhverv/posts/?feedView=all]