
Zetland om Zetland_
Podcast von Zetland
Nimm diesen Podcast mit

Mehr als 1 Million Hörer*innen
Du wirst Podimo lieben und damit bist du nicht allein
Mit 4,7 Sternen im App Store bewertet
Alle Folgen
35 Folgen
En morgen blev vores digitale team præsenteret for et problem, som hurtigt blev døbt Rapgate, og som medførte lidt af et detektivarbejde. I dette afsnit af 'Zetland om Zetland' fortæller vi den lille historie om opklaringen af gåden, fordi den rummer en egentlig langt større historie om digital teknologi – og om de mennesker, der både skaber software og bruger den. Stik lyttebøffer i ørerne! Eller læs skriftversionen her.

Vi satte os et temmelig ambitiøst mål, og Zetlands medlemmer hjalp os med at nå det på bare en uge. I denne udgave af 'Zetland om Zetland' fortæller chefredaktør Lea Korsgaard om en ret vild uge, hvor vi fik 1.400 nye medlemmer. Og om nødvendigheden af at have et mål, selv om det ikke altid er lige nemt at sætte.

Det er ingen hemmelighed, at Zetland skal vokse for at blive bæredygtigt. Heller ikke over for medarbejderne. Men hvordan føles det at være på en arbejdsplads, hvor ens fremtid ikke er givet? Chefredaktør Lea Korsgaard tog turen rundt og spurgte folk, om de egentlig er ramt af konkursfrygt og fyringsangst.

I hundredvis af Zetland-medlemmer har meldt sig til at være ambassadører og give en hånd, når vi til august fyrer op under en kampagne, der gerne skal sikre os 1.400 nye medlemmer. Podcast-beretningen om, hvad det vil sige at være næsten – men kun næsten – ved at lykkes, er nået til andet afsnit, hvor Zetlands chefredaktør ringer til en håndfuld Zetland-medlemmer og bliver klogere.

Under Folkemødet på Bornholm stødte Zetlands chefredaktør ind i Lene Porup fra Storvorde, der er medlem af Zetland – og som havde et rigtig godt spørgsmål: Hvordan går det egentlig? Dette er første afsnit i en ny serie (der også kan lyttes som en podcast), hvor vi forsøger at besvare lige præcis det spørgsmål: Hvordan går det med Zetlands økonomi. Og hvad skal der til, hvis vi også skal findes i fremtiden?