Brødrene Grimms eventyr

De fleste mennesker kender udsagnet: "Sesam, sesam, luk dig op!" og denne fortælling om Sesambjerget findes da også i flere forskellige versioner. Endnu inden Brødrene Grimms version blev nedfældet, fandtes den syriske version "Ali Baba og de fyrretyve røvere", der næsten er identisk med Grimms version. Sesambjerget er en magisk fortælling hvor vores hovedperson finder et bjerg fyldt med guldskatte og når der er penge involveret, er man næsten altid sikret strid og ulykke. Her synes mådehold at blive belønnet, da man hvis man bliver for grådig helt vil miste jordforbindelsen og måske også hovedet.

Snehvide var Disneys første filmatisering af Brødrene Grimms eventyr og en af de fortællinger, som vi alle tror at vi kender. For der er en del forskelle på de to udgaver og her får I altså den oprindelige og noget mere rå historie. En historie, hvor den onde dronning vil spise prinsessens lever og lunger, hvor prinsen forsøger at købe den døde prinsesse i kisten og hvor vores skønne snehvide udviser en ikke ubetydelig mængde naivitet på grænsen til det idiotiske, der selvfølgelig skal symbolisere hende uskyldige ungdom. For det er en historie om at blive en voksen kvinde, der finder sig selv. På vejen skal man konfrontere alle sine skyggesider, repræsenteret af alle de arketyper, som hører til i et godt eventyr. Eventyret er kendt i hele verden og blev altså oprindeligt skrevet på tysk i 1812, men den færdigredigerede version stod klar i 1854. Ca. 100 år før at Disney fik deres fingre i den.

Her skal vi høre den lidt aparte samfundskritiske historie om en konge, der simpelthen bliver træt af at have alle de sønner og beslutter sig for at slå dem alle ihjel i det tilfælde at han skulle få en datter. Det synes moderen dog er lige over grænsen og får alle brødrene til at flygte, da hun føder en lille pige. Det er et af de sjældne eventyr der faktisk tilllægger kvinderne noget magt, eller i hvert fald stiller spørgsmålet om de måske skulle have mere magt. Historien rejser dog flere spørgsmål end den lader til at besvare, idet de tolv brødres skæbne bl.a. lader til at være knyttet til 12 liljer og et magisk hus, uden at man får en forklaring på hvorfor. Deres lillesøster beslutter sig for at redde brødrene og da hun bliver født med en stjerne i panden er hun jo simpelthen renheden og offervilligheden selv. Hun ofrer gerne både liv og stemme, hvis det skulle blive nødvendigt. Eventyret lader til at være en sammenklipning af flere forskellige historier og det er måske derfor man godt kan sidde med følelsen af at ville vide lidt mere, når det er færdigt. Moralen er dog ganske tydelig: Et godt menneske ofrer gerne alt for dem de elsker. Både rigdom, magt og stemmeførsel.

Her er en lille historie om de grimme og de smukke sider i os alle sammen. I eventyret møder vi en egoistisk mor, der favoriserer hendes grimme og dovne datter, fremfor den smukke og hjælpsomme steddatter. Begge piger skal på en udviklingsrejse igennem det dybe vand i brønden, der repræsenterer det underbevidste og og forvandlingen. Hernede møder vi Mor Hulda, der har uhyggelige hugtænder, men som er fair og retfærdig og besidder kraften til både at belønne og forbande. De bliver testet i husmoderlige evner såsom at bage brød, plukke æbler og ryste dyner og så får de ellers løn som fortjent.

Askepot er et kendt og elsket eventyr, ikke mindst pga. Disneys søde fortolkning, hvor en bunke mus og fugle syngende hjælper vores hovedperson med at få en fin kjole. Den oprindelige historie, er som sædvanlig noget mere dyster. Her bliver der både klippet tæer og hugget hæle og Askepots plageånder bliver straffet på behørig vis, ved at få hakket deres øjne ud. Historien om askepot er en "coming of age"-historie, hvor en ung pige skal blive voksen. I mange eventyr bliver det symboliseret ved at hun bliver gift. Den unge drømmende pige må bevare sit fromme og venlige sind, på trods af stedfamiliens pinsler og på den anden side, finder hun sin belønning; prinsebassen. Inden det sker, skal hun selvfølgelig igennem prøvelser gange tre, ligesom hun også deltager i ballet tre gange. Hun har magiske hjælpere, der repræsenterer moderen, som kan kommunikere på rim, som den slags magisk kommunikation altid foregår på. Og så kan vi ikke komme udenom skoen som symbol. Da prinsen farer riget rundt for at finde en kvinde der kan passe skoen, er det et billede på at han søger den rette seksualpartner, såvel som ægtefælle. Så ja, skoen er et seksuelt symbol.. Eventyret er kendt i hele verden og mener at være opstået i nærorienten.