FYNtastisk

#7 af 7: Fiktive favoritfynboer

Når Lars Søndergaard går i Zirkus Nemo for at se Smadremanden, er det naturligvis for at opleve den grovkornede fynbo i fri dressur. Men det er også for at se, hvordan publikum reagerer på at blive svinet til på fynsk. Lars Søndergaard er superfan, og han har oprettet en gruppe for ligesindede på Facebook, hvor Smadremanden bliver dyrket. I gruppen er intet helligt, og svinerne bliver sendt afsted i den indforståede jargon. Smadremanden udmærker sig ved at trække i den modsatte retning af perfektion, præstation og politisk korrekthed. I en glatpoleret verden af Instagram-egnede billeder og filtre til forskønnelse af virkeligheden, er Lars Søndergaard glad for, at Smadremanden skaber et andet rum. Som superfan har han anskaffet sig paryk, tænder og undertrøje, så han kan klæde sig ud som Smadremanden. Han overvejede, om han skulle tage sit kostume på til forestillingen i Zirkus Nemo - hvordan mon det ender? En anden fiktiv fynbo var skuespilleren Kaj Løvrings figur Eskild fra Svendborg. Han kom til at spille en særdeles central rolle for Svendborgs sommerrevy, Rottefælden, i 1995. Billetsalget var så dårligt, at det var sidste sæson inden konkurs. Revymanden Flemming Krøll blev hentet til Svendborg, og han havde en klar plan, som Kaj Løvring, Max Hansen og han selv førte ud i livet under overskriften ‘Eskild vender tilbage’. Det blev revyens redning, og Flemming Krøll beskriver figuren Eskild fra Svendborg, og hvad det var, Kaj Løvring kunne på scenen. Komponisten Bent Fabricius-Bjerre har en anden fynsk favorit i fiktionens verden. I serien Matador er Dr. Hansen i form af Ove Sprogø hans foretrukne figur i Korsbæk. Det hænger dels sammen med det gode forhold han havde til den fynske skuespiller fra Odense. Men det hænger også sammen med, at komponistens farfar var huslæge, og han havde samme gemyt som Sprogø overførte til Dr. Hansen. Betegnelser som ‘sød’ og ‘omgængelig’ er netop nogle, der bliver forbundet med fynboer, siger Johannes Nørregaard Frandsen. Han er professor i litteratur- og kulturhistorie ved Syddansk Universitet og leder af HC Andersen Centret, og han har eksempler på, hvordan fynskhed er blevet skildret i litteraturens, billedkunstens og musikkens verden. Medvirkende: Lars Søndergaard, Flemming Krøll, Bent Fabricius-Bjerre, Johannes Nørregaard Frandsen, Erik Bo Nielsen Musik: MoonBee Post-produktion: Lærke Sødring Nielsen Fortæller: Marianne Vestergaard Nielsen Ekstra links: https://vafo.dk/artikel/video-smadremanden-giver-vores-journalist-en-sviner https://www.bt.dk/underholdning/skuespiller-kai-loevring-doed http://matadoronline.dk/?page_id=759 Se mere om afsnittet og serien www.fyntastisk.dk/episode-syv Mød fortælleren og Familieskatten på Facebook https://www.facebook.com/levendehistorier/

#6 af 7: Det kollektive liv på Fyn

Som ung flyttede Carsten Ringsmose sammen med en gruppe andre unge aktivister ind i en patriciervilla på Hunderupvej 78 i Odense. En af de andre i gruppen var Mogens Amdi Petersen, der dengang var ansat på Kroggårdsskolen. Ringsmose var i gang med at etablere sig som keramiker, og han havde sit værksted i husets garage. Fælles for alle beboerne var, at de kæmpede for fjernelse af atomvåben. Huset havde også kulturelle ambitioner, og der var galleri i kælderen og digtoplæsninger i stuerne en suite. Carsten Ringsmose giver eksempler på et par af datidens aktivistiske tiltag, dels mod Vietnamkrigen og apartheidstyret i Sydafrika. Der var masser af kollektiver på Fyn, og i Svendborg lå en afdeling af Kollektivet af 2. oktober, hvor Steen Heinsen boede. Han fortæller om tankegangen bag kollektivet, og hvordan det foregik i praksis. En af aktiviteterne i kollektivet var, at beboerne skolede hinanden i socialisme og om hvordan samfundet skulle være efter en revolution. En del af undervisningsmaterialet var skrevet af maoisten Gotfred Appel, der senere skulle vise sig at være mentor og ideologisk bagmand for Blekingegadebanden. Appel boede også på Sydfyn sidst i 1980’erne, og ham og Steen Heinsen endte med at være venner. https://www.dr.dk/nyheder/indland/hvad-er-tvind-fra-rejsende-hoejskole-til-verdensomspaendende-imperium [https://www.dr.dk/nyheder/indland/hvad-er-tvind-fra-rejsende-hoejskole-til-verdensomspaendende-imperium] https://socinf.dk/blekingegadebanden-og-myterne/ [https://socinf.dk/blekingegadebanden-og-myterne/] https://www.fyens.dk/Kronik/Udset-til-at-vaere-terrorist-leder/artikel/926726 [https://www.fyens.dk/Kronik/Udset-til-at-vaere-terrorist-leder/artikel/926726] Se mere om afsnittet og serien www.fyntastisk.dk/episode-seks [http://www.fyntastisk.dk/episode-seks] Medvirkende: Carsten Ringsmose, Steen Heinsen, Karen Jensen Musik: MoonBee Post-produktion: Lærke Sødring Nielsen Fortæller: Marianne Vestergaard Nielsen Mød fortælleren og Familieskatten på Facebook https://www.facebook.com/levendehistorier/

Appel-bonus: Maoist, terrorist og tøffelhelt?

Gotfred Appel var maoist og stifter af KAK, Kommunistisk Arbejds Kreds, hvor Blekingegadebanden blev skolet. I KAK var han bandens mentor og ideologiske bagmand, og i lederkredsen var også Appels kone, Ulla Hauton. Hun førte an i det kvindelige oprør, der endte med at splitte KAK, hvor Appel til sidst blev bedt om at vælge mellem KAK eller konen. Han valgte husfreden. Steen Heinsen kendte dem begge, og han genfortæller nogle af Gotfred Appels klassiske anekdoter. Medvirkende: Steen Heinsen, Gotfred Appel via arkivmateriale Musik: MoonBee Post-produktion: Lærke Sødring Nielsen Fortæller: Marianne Vestergaard Nielsen Nyttige links: https://kvinfo.dk/blekingegadebanden-koennenes-kamp/ http://www.jernesalt.dk/blekinge.asp https://fyens.dk/artikel/fynske-flippere-s%C3%A5-r%C3%B8dt Se mere om afsnittet og serien www.fyntastisk.dk/appel-bonus Mød fortælleren og Familieskatten på Facebook https://www.facebook.com/levendehistorier/

#5 af 7: Sådan formede Fyn mit liv

Korinth Efterskole afslutter skoleåret udendørs i solskin, hvor 9. og 10. klasses elever og deres familier er samlet med skolens personale en sidste gang. Året rundes af med taler, uddeling af beviser og hjemmebagte boller. Nogle siger, at et efterskoleår er lig med syv menneskeår. Det er i hvert fald en alder, hvor mange indtryk sætter sig ekstra godt fast, og det kan Bente Begtrup tale med om. Hun har undervist i en lang årrække på bl.a. Sjælsølund Efterskole, hvor hun har oplevet de unge menneskers liv og udvikling på allertætteste hold. Hun er 88 år, og hun ser det som et privilegium, at have været med til at ruste de unge elever til at finde deres egen vej i livet. I det hele taget har pædagogik fyldt hendes liv, siden hun blev født. Hendes far var Thomas Rosenstand [http://denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Landbrug,_skovbrug_og_gartneri/Landbrugsskoleforstander/Thomas_Rosenstand], der var en meget markant forstander på Korinth Landbrugsskole. Han forædlede planter, fremavlede kvæg og opfandt landbrugsmaskiner. Alt, der kunne gavne landbruget, ville han gerne bidrage til. Bente Begtrup voksede op på Korinth Landbrugsskole, hvor husholdningen talte 150 personer. Der var ansat en kok, køkkenpiger og stuepiger. Hvert år den 3. november begyndte det nye hold landbrugselever, og Bente og hendes søstre havde på forhånd listet sig til at kigge i mappen, hvor alle ansøgningerne var. På den måde håndplukkede døtrene på forhånd, hvem de var mest interesserede i. Korinth hørte under Brahetrolleborg Gods, hvor lensgreve Johan Ludvig Reventlow fuldkommen tilsluttede sig oplysningstidens tanker. Han indførte skolegang for alles børn [https://reventlow.dk/tng/histories/skolereform_trolleborg.php], og de skulle gå i skole på en ny måde. Dvs. meget mere og med formålet om, at børnene skulle lære at læse, og at eleverne inspireres til at tænke selv i stedet for at lære udenad. De fik nogle forældre til at klage, fortæller museumsinspektør Tissel Lund-Jacobsen Øhavsmuseet i Faaborg. I Kogtved uden for Svendborg gik Ole Sørensen på Søfartsskolen [http://www.svendborghistorie.dk/historier/skoler/279-kogtved-sofartsskole] i 1972. Han bestod optagelsesprøven, og fik fem lærerige måneder, der virkelig satte sig sine spor i den unge mand på 17 år. På søfartsskolen foregik alt som om, det var ombord på et skib. Eleverne fik hver deres position og funktion, og der blev slået alarm på alle tider af døgnet, når der skulle øves redningsmanøvrer. Eleverne blev trænet i, at de ikke var i mål, før alle var med. Den læresætning præger stadig Ole Sørensen, og det er devisen, når han som leder af socialpsykiatrien på Langeland sørger for de mennesker, der er i en særlig udsat position. Ole Sørensen blev i en række tv-programmer på DR kaldt Rebellen fra Langeland, og det er på grund af de fem måneder på Kogtved Søfartsskole, han endte med at slå rødder i området. Se mere om afsnittet og serien www.fyntastisk.dk/episode-fem [http://www.fyntastisk.dk/episode-fem] Mød fortælleren og Familieskatten på Facebook [https://www.facebook.com/levendehistorier/]

#4 af 7: Fyn, folkelighed og festival

Til den allerførste Midtfyns Festival åbnede Country Band med nummeret ‘Flyet er landet i Kastrup’, der var en protestsang mod bl.a. Francos styre i Spanien. Midtfyns Festival havde oprindeligt mest folk-musik på plakaten, og den seneste gang med musikscener på dyrskuepladsen ved Ringe, var i 2003. Da Midtfyns Festival genopstår i maj 2019, er det også Country Band, der åbner og endda med selvsamme sang som i 1976. Det er frivillige og stærke kræfter, der har kæmpet og knoklet for at få enderne til at mødes og alting til at klappe med et to-dages program. Der er to musikscener og et Analogtelt, hvor mobiler er forbudt. Analogteltet ligger lidt væk fra musikscenerne, og der er masser af brætspil, farvekridt og kongespil. I Nostalgiteltet er der siddepladser, når der fra en meget intim scene bliver spillet akustiske numre. I Nostalgiteltet er der også gamle festivalplakater med topnavne som Johnny Cash og David Bowie, der er montrer med armbånd og et fjernsyn afspiller gamle videoer fra festivalens storhedstid. Bendt Sørensen, 75 år, var en af de faste medarbejdere på festivalen fra 1980 og frem til 2003. Han fortæller om det år, hvor Tracy Chapman spillede, og hvor der var flere solgte billetter til Midtfyns, end der var til Roskilde. Der var 64.000 betalende gæster plus de 5.000 frivillige, så der var så meget pres på, at gæster med billetter ikke kunne nå over at se Tracy Chapman. Det gav postyr, og folk ville have deres penge tilbage, men det kunne de ikke få. Dét var en presser!, som Bendt siger. De første år stod han for informationsboden, og op gennem 1980’erne havde festivalen pædagoger ansat, som tog sig af de børn der blev væk eller glemt. På scenerne mellem de forskellige musikere blev der råbt op, hvor forældrene kunne hente deres børn. Et år var der en dreng, der løb rundt flere dage efter festivalen var slut, hvor forældrene havde glemt at tage ham med hjem. Festivaler behøver ikke kun at handle om musik. Efterhånden er festivalbegrebet blev udvidet, så der nu i fx Kerteminde er en kirsebærfestival og en tarteletfestival i Odense. De arrangementer kan kun lade sig gøre, fordi der er frivillige kræfter, der gerne vil trække meget af læsset. I region Syddanmark, og dermed Fyn, viser tal fra 2019, at den region har flest frivillige indenfor kultur og idræt. I Bogense hjælper flere hundrede frivillige også hvert år med at pynte byen op, når der den første weekend i august er Nordfyns Rosenfestival. I år var temaet nordisk mytologi, og Jim Lyngvild fik opkaldt en rose efter sig. Den døbte han i mjød på en central plads i byen. Der er levende musik, udstillinger og mulighed for at komme på en guidet tur i rosenmarkerne udenfor byen. 70-80 pct. af den danske rosenproduktion foregår omkring Bogense. En af idémagerne til den populære rosenfestival er gartner Finn Jensen fra Grønlykke Planteskole. Han er vild med sit job, og for ham er der ikke noget som at komme ud i rosenmarkerne kl. 4 om morgenen, når det er sommer, og så bare åbne bildøre og snuse ind af rosenduften og se det vilde dyreliv. Han kan godt lide at komme op om morgenen og være med, når dagen starter. I 2019 var der 40.000 gæster til rosenfestival, og nogle kommer i busser fra Sverige og Norge, hvor der ikke findes rosenmarker. Danmark er det nordligste sted i Europa, hvor der dyrkes roser. Og ligger markerne nordligere end Aarhus, bliver det en usikker forretning. Finn Jensen fortæller om, hvorfor det er ekstra gunstigt at dyrke roser på Fyn, og det har intet med jorden at gøre. Medvirkende: Bendt Sørensen, Finn Jensen Musik: Bent Fabricius-Bjerre, MoonBee Post-produktion: Lærke Sødring Nielsen Fortæller: Marianne Vestergaard Nielsen / Se mere om afsnittet og serien www.fyntastisk.dk/episode-fire [http://www.fyntastisk.dk] https://www.facebook.com/levendehistorier/ [https://www.facebook.com/levendehistorier/] Øvrige links: https://www.tv2fyn.dk/artikel/midtfyns-tilbage-med-naesten-udsolgt-festival-trods-lydproblemer [https://www.tv2fyn.dk/artikel/midtfyns-tilbage-med-naesten-udsolgt-festival-trods-lydproblemer] https://fyens.dk/artikel/vilde-med-frivilligt-arbejde-region-syddanmark-ligger-i-front [https://fyens.dk/artikel/vilde-med-frivilligt-arbejde-region-syddanmark-ligger-i-front] https://fyens.dk/artikel/rosenfestival-pr%C3%A6senterer-to-nye-roser-og-roserne-har-allerede-f%C3%A5et-international-anerkendelse [https://fyens.dk/artikel/rosenfestival-pr%C3%A6senterer-to-nye-roser-og-roserne-har-allerede-f%C3%A5et-international-anerkendelse]